Page 195

BIND 10

221 Om hendes to skoleår ved vi bogstavelig talt intet. Forhandlingsprotokollen vedr. lærermøderne afholdt 1893-95 indeholder kun dato for møderne, men ingen referater. Ved årsprøven 1894 oprykkes hun med karakteren g+ i 5. og sidste klasse som den næstsidste i klassen, lige efter sin bror. Herudover oplyser Sangprotokollen, at hun blev kasseret ved alle stemmeprøverne. Den 9.juli 1895 tager Kirstine Margrethe Styrup sin studentereksamen eller afgangsprøve for studerende, som den da benævntes. Med en 2.karakter - nu lige over broderen - blev hun den 3.sidste af et hold på 11. Af hendes karakterer ses, at græsk og latin voldte hende besvær, hvorimod hun klarede sig fint i naturlære. Den matematisk-naturvidenskabelige linie, som hun sikkert havde valgt, hvis hun kunne, var ikke rigtig slået an i Ribe. Først i 1898 udgik der en matematisk student fra Ribe. Da Ribe Katedralskole var den første statsskole, hvor en kvinde fik lov til at følge undervisningen i 4. og 5. klasse og tage en studentereksamen fra skolen, var ministeriet naturligt nok interesseret i at høre rektors mening om forsøget. I sin indberetning af 3.oktober 1895 skriver han bl.a. følgende: "Kirstine Margrethe Styrup var, da hun op- ges i 5.Kl., 20 år gammel. Hun er livlig og indladende overfor jævnaldrende af begge Køn, men ikke særlig fristende overfor mulige erotiske Tilbøjeligheder (hun er noget deform i Ryggen). Hendes Evner viste sig kun at være meget jevne, saa at hun ikke ved overlegen Begavelse eller aandelig Modenhed kunde blive dominerende i Klassen, tværtimod. Derimod var hun meget flittig og ihærdig med sit Skolearbejde og ydede derved sit Bidrag til en god Tone blandt Disciplene. Hun havde en 4 Aar yngre Broder i samme Klasse, der meget lignede hende i Evner, maaske i nogle Retninger bedre begavet, men saa ogsaa mindre flittig og udholdende. Paa ham øvede hendes Deltagelse i Klassens Arbejde en gavnlig Indflydelse. De øvrige Klassekammerater vare med en enkelt Undtagelse sindige jydske Drenge, i det hele meget flittige; der var saaledes for deres Vedkommende ikke Grund til at nære nogen Frygt for, at Tilstedeværelsen af en kvindelig Discipel skulde virke forstyrrende paa deres Forhold i nogen Maade. Dette bekræftede sig ogsaa i de 2 Aar, hvori hun deltog i Undervisningen. Hverken denne eller Tonen i Klassen led paa nogen Maade ved hendes Nærværelse, snarere dæmpede denne vel undertiden nogen den ungdommelige Kaadhed, og der har hele Tiden ikke været Grund til Klage over Disciplenes Forhold, heller ikke overfor hende. Der kan jo ved Un- visningen frembyde sig Stof, som man ellers ikke gærne behandler overfor unge af begge Køn. Men heller ikke i den Henseende blev der her nogen Vanskelighed, og man kan vel altid komme derover ved nogen Varsomhed, skønt der her er et Punkt, hvor der kan blive Forargelse ved uheldige E- lementer enten paa den mandlige eller kvindelige Side eller ved Kejtethed hos Læreren. Jeg anser det endelig for selvfølgeligt, at en saadan ung Pige i Frikvartererne og i Mellemtimer (Gymnastik og Sangtimer) maa have Tilhold i Rektors Familie og Lejlighed" . Trods forsøgets heldige udfald er Fritsche dog fortsat betænkelig ved en almindelig fællesundervisning af drenge og piger, men betænkeligheden synes dog mindre end tidligere, og han tilføjer, at han ikke vil have noget imod at gentage forsøget. Hvilke tanker, man gjorde sig i forbindelse med den gryende anerkendelse af kvindens ret til at modtage samme undervisning som manden, og med hvilken alvor man så på spørgsmålet, fremgår af slutningen på rektors rapport: "Hvorledes Undervisningen sammen med lutter Drenge har virket paa


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above