Page 202

BIND 10

228 Nyt fra Den antikvariske Samiing HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ QUEDENS GÅRD O. ÅR 1900 En stor købmandsgård som Quedens Gaard var ved århundredeskiftet en hel lille verden for sig. På mange måder var dens beboere afhængige af hinanden, enten de fejede gårdsplads og den slags, eller de stod i spidsen for forretningen. Mange hensyn har måttet tages i det daglige, når man har skullet leve så tæt op ad hinanden, som tilfældet var. Det kan man tydeligt se i et ganske lille, nyt udstillingsafsnit i Quedens Gaard. Ovenover den store hovedtrappe, som fra den pompøse forhal leder op til købmandsfamiliens bolig på første sal i forhuset, er et godt 5 kvadratmeter stort værelse. En lille trappe fører derop fra lejlighedens store forgang, der er ingen varme, og det eneste vindue, som er kilet ind i hjørnet mellem to huse, kan ikke åbnes. Herinde sov tjenestepigen - dør om dør med herskabet, kun skilt fra lejligheden ved en bræddevæg. Stort mere end at sove har pigen næppe kunnet nå at gøre i sit lille kammer. Arbejdsdagen var lang og fritiden såre begrænset. Da der i København i 1899 blev stiftet en forening for tjenestepigerne, fremsatte disse helt u- hørte krav om nedsættelse af arbejdstiden, nemlig fra til kun at vare fra 6-7 morgen til 7 aften. Desuden ønskedes faste regler for overtid og fridage. I Quedens Gaards pigekammer står pigens medbragte kommode, hendes pæne sko, et skåret servantesæt, hendes bræddeseng og et par enkelte nipsting. Man kan kigge ind gennem døren, og det hele kan sammenlignes med stuen ved siden af, hvor herskabet levede sit hjemmeliv. Dette kan yderligere studeres i havestuen, hvor vi har ændret på udstillingen, så den skulle være blevet mere levende. Dette er blevet muligt ved at sætte glasvægge op til beskyttelse af tingene, sådan at der kan udstilles langt flere og karakteristiske småting. Sådan som stuen nu står, må man forestille sig, at familien netop er i færd med at drikke eftermiddagsthe. Noget uventet har meldt sig, for de er alle gået ud af stuen, efterladende strikketøj, cigarstump, a- vis og småkager. Museer skal ikke stivne, heller ikke de faste udstillinger, og vi håber, at disse beskedne ændringer kan medvirke til at give de besøgende et bedre indtryk af livet på en tid, hvor man virkelig kunne tale om herskab og tjenestefolk. P e r P r i s f i a n Madsen fPoto.* P i b e i o k a i h i s t . a r k i v i


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above