Page 203

BIND 10

229 Bognyt Finn Siumstrup; Jørgen Bukdahl. En europæer i Norden. 337 s. ill. Gyldendal 1988. Kr. 298. Ved "Heimdal"s hundredårsfest d. 14. oktober 1965 havde bestyrelsen inviteret Jørgen Bukdahl til at holde festtalen. Det blev en rigtig Bukdahl-aften - taleren måtte ud og skifte skjorte to gange under foredraget! Også under den følgende fest på Hotel Klubben trompeterede den hvide e- lefant - en særegen og uforglemmelig oplevelse. Nu har Finn Slumstrup, informationschef for Dansk Flygtningehjælp og tidligere lærer ved A- skov Højskole, skrevet bogen om Bukdahl, mindre en egentlig biografi end et værk om manden og hans betydning. "En europæer i Norden" er undertitlen, som un- streger bogens væsentlige sigte, at skærpe opmærksomheden om den frugtbare spænding mellem det nordiske og det europæiske, der var Bukdahls ærinde. Han ville være kritiker, en ny Brandes, der med nye "Hovedstrømninger" anviste kritikken nye veje i det 20. årh. Kræfterne, skønt kæmpestore, slog dog ikke til, og projektet endte som en torso - og det var ikke kun på grund af en negativ Københavnerpresse. Ribe var et vigtigt udgangspunkt i Bukdahls liv. Her kom han ind i 2.g på Ribe Katedralskole i 1914 og blev student 2 år senere, i 1916. Men han valgte forkert (hvis han overhovedet havde noget valg): han blev matematiker, skønt hans hele hu stod til sprog og litteratur, - vist nok fordi skolen ikke mente, at hans forudsætninger i de klassiske sprog slog til i det klassisk-sproglige gymnasium, dengang skolens eneste sproglige linje. Den lidt sære dreng, der både var ældre og i mange henseender mere moden end sine kammerater, havde det ikke nemt i skolen. Men byen med dens gamle huse og historie elskede han - og byens store mænd, især Anders Sørensen Vedel, hvis stort planlagte værk om Danmarks historie led skibbrud, fordi han ville mere end han magtede, - og Brorson og Stub. Ribe er emnet for hans første bog "Den gamle Bys Drøm", som han udgav i 1921. Bukdahl havde svært ved at begrænse sig: "Alting minder ham om alt muligt andet", som hans onde ånd, kritikeren Kai Friis Møller, ikke med urette skrev; han var dog selv klar over denne vanskelighed. I Anders Sørensen Vedels skæbne spejlede han sig, så fantasteriet, også sit eget, men han formåede ikke at bibringe sig selv den nødvendige styring. På den anden side var viljen fra Universitetets og den københavnske intelligens' side til at forstå hans anliggende og hjælpe ham heller ikke stor. Således blev det Bukdahls skæbne at være en illustration af kulturkløften mellem det folkelige Danmark og den akademiske verden. Først sent i sit liv, da han var nær de 70, fandt Bukdahl den


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above