Page 217

BIND 10

243 De yngre årgange, attention ptease Når man kigger en stribe årgange af Ripenser-Bladet igennem, slår det en, hvor sjældent man møder bidrag fra de yngste i vor medlemskreds. Næsten alt stof skrives af de halv- og helgamle, og det præger naturligvis bladet. Det er det fortidige, der beskrives og erindres. Ud fra den betragtning, at skolen, byen og årene på skolen er vor fællesnævner, uanset hvilket alderstrin vi står på, er det naturligt, at det historiske udgør en betydningsfuld del af vort blad. Men som en nylig sagde, det må bare ikke være sådan, at når man lukker bladet op, er det som at tage låget af en sarkofag. Vi må ikke glemme, at bladets modtagerkreds spænder fra de 90-årige til de nybagte studenter. Og vi har mange unge medlemmer i Ripenser-Samfundet. De sidste årtiers store studenterårgange afspejler sig - glædeligt nok - også i vor medlemsliste. Til og fra dem savner vi i høj grad et islæt af nutidigt stof. Det kan undre en, at de unge ikke nu og da gør oprør mod bladets tilbageskuende og undertiden noget tunge karakter og bidrager med lidt modvægt. Man fristes til at tro, at det eneste, de læser i bladet, er adresseændringerne for derved at holde lidt styr på årgangskammeraterne. Er det rigtigt, er det klart, at bladet byder de unge for lidt. Men skal dette ændres, må de unge selv bidrage dertil. De unge årgange af i dag uddanner sig, lever og arbejder i en verden, der undergår en hurtigt forløbende teknologisk udvikling, en udvikling der hele tiden kræver stillingtagen til nye etiske problemer. I må have meget at fortælle, ikke alene til os ældre, men også til jeres samtidige. Så kom ud af busken og vær med til at gøre Ripenser-Bladet mere bredt og dermed mere læseværdigt for de unge årgange. Det skal ikke være guldmedaljeafhandlinger - skriv blot af karsken bælg, så man mærker mennesket og oplevelsen bagved. Vi har foreløbig tilsagn om to bidrag. Det første bringes her og det andet til næste år. Men skulle der inden da komme artikler, skal vi nok få plads til dem. Med 87-studenten, Anna Mette Sørensen, åbner vi De unges spatter Jeg besluttede i 1987, da jeg blev student at tage springet med det samme og starte på en videregående uddannelse. I september samme år startede jeg på Handelsskole Syd i Kolding som korrespondentstuderende i engelsk og spansk. De første fjorten dage blev kendetegnende for de tre semestre jeg nu har afsluttet. De bestod nemlig af gruppearbejde, som der bliver lagt megen vægt på. Det er både godt og ondt at man de første fjorten dage skal lave et gruppeprojekt. Man lærer selvfølgelig arbejdsprocessen og projektskrivningen at kende, men i gymnasiet brugte vi jo hele den første uge på at lære vores klassekammerater og de andre l.g'ere at kende, mens vi de første to uger på korrespondentskolen kun lærte gruppen at kende og samtidig var nysgerrige efter at lære vores andre klassekammerater og lærere at kende.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above