Page 220

BIND 10

246 Og endelig kunne vi så mindes den morgen hvor 2y dansede boogie- woogie med (næsten) hele morgensangsfolket og endte med at få rektor "taget ind og rystet lidt omkring". Jo, der sker skam noget ved morgensangsamlingerne . Si een f/ansen, musiklærer. Lidt morgensangshistorie Steen Hansens lille stykke om skolens morgensang i dag, trykt i Ribe Katedralskoles Årsskrift 1987-88 (se i øvrigt s.260), får en gammel elev til at tænke tilbage på, hvordan morgensangen eller lovsangen, som den hed den gang, forløb for et halvt århundrede siden. Da blev der også sunget, nok et lidt andet repertoire end i dag, men indslag, happenings endsige forsøg på at få rektor Willumsen "taget ind og rystet lidt omkring" i en boogie- woogie var ganske utænkelige. Der var kun én, der tog ordet, og det var rektor, når han gav eventuelle meddelelser. Skolens sanglærer, lektor Nørregård, sad ved flyglet, og lektor Johansen sørgede for ro og orden. Den mindste fnisen og uro i de bagerste rækker - vi stod i hver sin side af sangsalen med en åben midtergang imellem - blev straks kvalt af Johansens respektindgydende blik. Og havde det en sjælden gang ikke øjeblikkelig virkning, blev den formastelige halet frem i forreste række. Kun engang, da rektor havde glemt at knappe sine bukser, kom Johansens myndighed til kort over for lovsangens manglende alvorsfuld- hed. Og når så lovsangen var færdig, gik vi ud i klasseorden, III g'erne først. Sangen har været dyrket helt tilbage til skolens oprettelse for knap 850 år siden. Middelalderens disciple medvirkede med deres sang både ved de daglige tidebøn- ner og ved messelæsningerne i Domkirken og byens øvrige kirker. Og, som vi synger i skolekantaten, deres sang lød også i Ribes gader, når de gik deres tiggergang. Efter reformationen forblev skolen i henved 300 år stadig en kirkeskole med strenge pligter for disciplene til deltagelse i de kirkelige gudstjenester med korsang . Men hvor gammel Katedralskolens morgensang er, fortaber sig i det dunkle. Vi ved dog, at i 1700- tallet indledtes og afsluttedes skoledagen med andagt og en salme. Senere faldt andagten bort, og i årene op til skolens flytning fra Skolegade til de nuværende bygninger i Puggårdsgade i 1856 samledes lærere og elever kl. 8 om morgenen og sang en salme. Skikken med morgensang flyttede med til Puggårdsgade. En af de store elever blev udset til at lede morgensangen stående ved siden af rektor. I begyndelsen af 1870'erne var sangrepertoiret beskedent. Der blev sunget efter et lille hefte med en snes salmer, af hvilke der dog aldrig blev sunget mere end seks, en bestemt til hver ugedag; om torsdagen var det altid "Lover Herren, han er nær". Eleverne sang med efter bedste evne, men engang strejkede de - som protest mod, at der ikke blev givet fri på Grundlovsdag. Den dag sang forsanger og rektor alene. Ved rektorskiftet i 1875 fik morgensangen navneforandring til lovsang og samtidig indskrænkedes den af rektor Krarup til kun at finde sted mandag morgen og lørdag middag, en indskrænkning der varede til omkring 1917-18. Herefter var der lovsang - eller morgensang som det atter kom til at hedde ca. 30 år senere - hver


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above