Page 234

BIND 10

260 Skotens årsskrift I Katedralskolens lange række af årsskrifter har et rektorskifte altid kunnet anes. Tidligere mere beskedent og ikke altid lige iøjefaldende, de senere årtier dog mere tydeligt. Men den største ændring er dog set ved det sidste rektorskifte, ved rektor Karsdals tiltræden. Årsskriftet er nu ikke længere én, men to publikationer. Den første, "Velkommen", udkom juni 1988 ved skoleårets afslutning og sendtes til alle nye elever i l.g. Heftet rummer et væld af oplysninger: hvordan deres første skoleuge vil forløbe, portrætter af skolens ansatte med telefonnumre, en skolens ABZ, der fortæller om skoleråd, S.U.ansøgninger, hvor Albyl tabletter udleveres og meget mere. Kun én ting mangler, der serveres ikke en karakteristik af lærerne - så der er da lidt, som eleverne selv skal finde ud af. Selve årsskriftet, som uddeles til eleverne, udkom ved nytårsti- de. Et lidt utraditionelt tidspunkt, men valgt med velberåden hu, idet det skal være med til at hverve nye elever til skolen. Det er netop i årets første måneder, at folkeskolens elever vælger videreuddannelse, og konkurrencen med amtets øvrige gymnasier og andre ungdomsuddannelser må ikke undervurderes. Og det nye årsskrift er meget anderledes. På 60 sider findes foruden det traditionelle stof om å- ret i skolen, sidste studenterhold, personalia, legater o.s.v. en række læseværdige artikler - det hele emballeret i et omslag med et fint farvefotografi af skolen set fra Domkirkens store tårn. Studielektor Aage Kæstel skriver om skolen af i går og i dag og dens rige traditioner og konkluderer, at traditionerne ikke dominerer dagligdagen, men giver den en atmosfære, en dimension. Der er et interview med den afgåede idrætslærer, Grethe Skjødt, lærer- og elevreferater af ekskursioner til Rom, Wien og Athen, der berettes om kunst på skolen og om det enestående gamle skolebibliotek. Fysiklærer Peter Goddiksen fortæller om Atwoods faldmaskine, blot et af de mange gamle apparater i skolens fysiksamling, og lektor Inger Marie Dahl, skolekomedieinstruktør gennem mange år, giver en livfuld beskrivelse af forløbet fra valg af stykke og til dets premiere, musiklærer- Steen Hansen skildrer den daglige morgensamling - som vi har fået lov at gengive andetsteds i bladet - og endelig orienteres der om den nye gymnasie- ordning. Det skal da også nævnes, at Ripenser-Samfundet har fået 2-3 sider ved formanden Ole Markers pen. Eftertidens personalhistorikere vil nok begræde vor tids aversion mod at publicere personlige data. 1962 forsvandt forældres stillingsbetegnelser, i 1968 fødselsdage og i 1982 hjemsted i årsskrifternes elev- og studenterlister. Og i sidste årsskrift er nu også fortegnelsen over 2. og l.g'erne udeladt. At splitflaget forsvandt fra skolens flagstang, da amtet overtog ansvaret for gymnasiet, er til at bære, men at amtets - i sammenhæng med skolen - intetsigende våben: noget borgmurværk med skydeskår og 3 kronede løvehoveder, der rækker tunge af beskueren, nu også er skolens logo, må bero på en misforståelse. Gennem firserne har kastanjetræet omgivet af "Litteris et artibus" været skolens mærke. Og det er ikke tilfældigt valgt. I 1856, da skolen flyttede ind i de nuværende bygninger, overskyggedes indgangen fra Puggårdsgade af et gammelt kastanjetræs kæmpekrone. Det måtte fældes i 1914. Men i 1945 plantedes et nyt, som nu langsomt og værdigt er på vej mod de samme dimensioner som den gamle forgænger. Lige som de ti linde, der plantedes i den nye skolegård i


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above