Page 299

BIND 10

325 pladser er barsk. Man skal have en bestemt kvotient for at komme" ind på en bestemt uddannelse. Man kan sagtens forestille sig, at der er konkurrence om jer, når I er færdige med jeres erhvervsuddannelse. Det synes jeg er helt centralt. Der er brug for jer. Der er brug for, at I videreud- danner jer - og at I er parate til at efteruddanne jer. Det er et godt råd, at I går i gang med en uddannelse, at I gør det tidligt, og at I gør det med bevidstheden om, at den skal suppleres og måske kunne bruges indenfor flere områder. Der er også brug for det I har lært i den ungdomsuddannelse, I har haft her i gymnasiet. Vi håber bl.a. at have givet jer et godt kendskab til sprog og naturvidenskab, at have bidraget til forståelse for - og viden om - andre mennesker og andre samfund og sidst men ikke mindst at have givet jer en solid basis i jeres egen historie og kultur. Vi håber også, at vi har udviklet jeres evne til at tilegne jer og udveksle informationer. Alt det håber vi, I får brug for - og jeg vil på skolens vegne ønske jer alt muligt godt i de udfordringer, I vil møde i jeres videre uddannelse og erhverv. - Held og lykke med jeres eksameni" Efter Bent Karsdals tale til de ny studenter fulgte nu deres egen tale til skolen. Den var skrevet af Heidi N. Knudsen, Flemming Rasmussen, Anna Vind og Johanne N. Prahl, og den blev holdt af Johanne N. Prahl. Den udmærkede sig ved en klar formulering og ved sin idemæssige substans men også ved en effektfuld indledning og afslutning. Johanne N. Prahl bad først forsamlingen iagttage et halvt minuts stilhed for studenterne i Kina, derefter sagde hun: "Jeg bad om denne gestus for at vise vor sympati med jævnaldrende studenters kamp for de rettigheder, som vi har og som vi anser for givne. Rettigheder som retten til at tro, tænke og sige, hvad man vil, retten til at gøre myndighederne opmærksomme på eventuelle fejltrin uden fare for repressalier. Disse rettigheder har rødder tilbage til den græske tanke, som den blev formuleret i det antikke Grækenland. Det Grækenland, som er grundlaget for den europæiske kulturkreds også hvad angår sproget, matematikken og kunsten. Således har vor uddannelse hér, hvilken linie eller gren det end er, et fælles udgangspunkt og idégrundlag. Og dette udgangspunkt og disse idéer er ikke bare noget vi så kan dyrke som en udvalgt elite, men noget basalt i vores samfund og i hele vores kulturkreds, som stadig udvider sig både mod syd, øst og vest. Vi har altså en fælles tænkemåde og idéverden som udgangspunkt, men hvad er det for nogle idéer og tanker? Det er for det første en moralsk idé, en idé om at det absolut gode findes i mennesket, og at det kan dyrkes, så mennesket bliver bedre og bedre. Og for det andet er der en tilsvarende idé om den absolutte sandhed i verden, om at det er muligt at finde sandheden ved dels at dykke tilstrækkeligt langt ned i tingene og undersøge hver lille detalje, og dels ved at overskue det i et bredt perspektiv ved hjælp af al den erfaring, menneskene har samlet sig. Det er netop disse to idéer og disse to synsvinkler, der er basis for alt hvad vi har foretaget os hér. Vi har nemlig dels lært analysen og perspektiveringen og dels har vi ofte skullet diskutere og argumentere ud fra vor egen overbevisning - ud fra det "gode" i os, - og ud fra at en sandhed findes, at begreberne er faste. Men er det nu sådan? For hvordan kan vi gå ud fra noget absolut godt i alle mennesker, også selvom det ligger som et potentiale, når vi lige nu oplever, at unge mennesker dømmes til døden hver dag som i Kina, at krige, undertrykkelse, nød og elendighed findes overalt i verden, - at den medmenneskelige respekt og kærlighed forsvinder mere og mere.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above