Page 300

BIND 10

326 Johanne Af. Prahi Og hvordan kan vi gå ud fra en absolut sandhed i verden, når hvert svar vi finder, udløser nye spørgsmål, og de begreber og værdier, vi troede var faste, pludselig rykkes bort ved en ny opdagelse eller iagttagelsesmåde. Og vi kan jo heller ikke vide det, så vores uddannelse bygger altså også på en tro, troen på det gode i mennesket og på sandheden, på etikken og på videnskaben. Men fordi vi lever i en brydningstid og en kriseperiode, trues denne tro, alt for mange nye ting er dukket op, til at vi bare kan negligere, at de kan ændre vor videnskabelige forståelse og vore værdinormer. For at klare dette er vi i højere og højere grad gået over til relative begreber og bort fra de absolutte, vi er - for at tale klassisk - gået fra filosofferne til sofisterne. Vi har været nødt til at sige: "Jeg er selv altings målestok, jeg må vælge det, der er godt for mig selv". Vi har fået det ene store tankesæt efter det andet serveret. Vi har læst, at den ene store tænker sætter mennesket som individ i centrum, den anden det kollektive samspil, den tredie troen på en almægtig gud, og vi har fået det ubehagelige spørgsmål: hvad vi selv tror. Men hvor svært det end er at rumme flere tankesæt og i- deologier, så er det dog bedre end kun at have ét "at vælge i- mellem", hvor svært det end er at have en mening og at argumentere for den, så er det dog bedre end kun at måtte udtrykke én mening og udenadlærte argumenter. Efter dette billede af, hvordan vore vilkår adskiller sig fra f.eks. de kinesiske studenters, vil vi også gerne illustrere, hvilke forhold her i Ribe, der har gjort vore år her til en oplevelse, og vi vil gerne udtrykke vor tak i en sang". Flemming P. Rasmussen og Thomas P. Præstegård overtog så Johanne Prahls plads på talerstolen og takkede i toner og i en tekst af Flemming P. Rasmussen for de tre år i Ribe og for huen. 1. I tre år har vi knoklet nu på dette rare sted, erfaret har vi nok en del, som vi kan tage med, vi ønsker nu at takke dem, der også hårdt har slidt i stunder og lektioner præget båd' af godt og skidt. 2. Eksamen har vi været til og det gik rim'ligt godt vor viden blev udpenslet, kontroller 't i stort og småt. Ft biprodukt af læsningen blev sved og soleksem, fordi vi også lå ved å'n og fik en lille éen. 3. Ja, Ribe å og Ribe by har vær't en dejlig vært, at vi har haft det dejligt her, er slet, slet ikke sært, grønne træer bruser over hver en gammel mur, en skam, at vi må sige "møjn" med vores abitur. 4. I mol vi synger vort farvel, fordi det er lidt trist at takke af til tider, hvori alt er - ganske vist - "fuit Illium et fuimus Troes", nu begynder alt det, vi vil tro er livets ræs. 5. Men vor tak til dette landets bedste skolehus skal synges højt i dur med et "HURRA" og fest og sus. Sikke dog et skarn, man var, om ej man vidste af, at det mest er skolens skyld, vi sidder her idag.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above