Page 302

BIND 10

328 Christen .Sørensen samfundsmæssige og medmenneskelige holdninger udvikles og får fylde. Og derfor mom vi: - for netop at mindes gymnasietiden og ungdommens berusende muligheder, for at se det bekræftet i dagens glade studenter, for at vise vor agt for den gamle skole og de lærere vi mødte og for - her under Lit- teris et Artibus at møde vore egne gymnasiekammerater og for i dette spejl at gøre en slags midtvej sstatus. Mange ting fra gymnasietiden står skarpt prentet i vor bevidsthed. De fleste fra min årgang kan f. eks. sikkert huske, hvor de var d. 22. november 1963, da et skud affyret i Dallas, Texas, ændrede så meget. Jeg var i en biograf i Esbjerg for at se filmen: 55 dage i Peking. Jeg vil ikke spekulere på, om Kennedy i historien vil blive bedømt som en "stor" præsident. Men jeg husker, det håb, han tændte, de muligheder, han så og de krav, han stillede: spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit land! Efter den 22. november 1963 føltes og blev meget anderledes. Også idag er vi - og sikkert ikke mindst vore studenter - optaget og inspireret af de muligheder, de udfordringer, de perspektiver som glasnost og perestrojka har skabt for afspænding, nedrustning, demokrati og medmenneskelighed. Men samtidig har vi vel alle haft - og har - en frygt for, at denne proces standses af mørkets kræfter. Massakren i Peking søndag d. 4. juni på den Himmelske Freds Plads, jagten på dem, der krævede demokrati og henrettelserne, har endnu engang mindet os om, hvor hensynsløse disse mørkets kræfter er. Og stopper det hermed? Eller skal vi opleve noget lignende i Østeuropa eller Sovjet? Måtte dette ikke ske! Det var studenterne i Peking, der var bannerførere. Det er ofte studenter, der er bannerførere. Jeg vil ønske for dagens studenter, at I også må opleve at blive bannerførere. Bannerførere i den proces, der må og skal gennemføres, hvis Danmark med selvrespekt skal indgå i opbygningen af fremtidens Europa. Kun med selvrespekt kan vi deltage på lige fod uden frygt for at miste vor identitet . Lad os ikke frygte for at handle, så kommer vi nemt til at handle af frygt. Med dette ønsker jeg på min årgangs vegne årets studenter fra Ribe Katedralskole tillykke med jeres studentereksamen". Det næste punkt på programmet var rektors uddeling af legater. Mange mindre legater er nu på Ribe Katedralskole - som så mange andre steder - slået sammen til færre og større. Eleverne uddelte humørlegaterne bl.a. til idrætslærer Hjorth og student Thomas Præstegård. Som den sidste af talerne var Ripenser Samfundets tale til studenterne programsat. Den blev holdt af formanden, Ole Marker, der sagde: "Nogen af os, der er kommet til Ribe i dag for at se jer og for at gense hinanden og den gamle skole, har *1 løbet af en ufattelig kort tid opnået en alder, der gør det helt naturligt, at vi betragter os som en slags forældre


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above