Page 303

BIND 10

329 til jer. Derfor vil jeg citere to korte vers, som er skrevet af Klaus Rifbjerg, og som handler om børn: Med børnene ligger det sådan at de har gjort sig fri og lever deres eget liv bag deres egne døre som de åbner og lukker efter behag ligesom de uden særlig bekymring udskifter kærester og lægger nye lagner på sengene i stedet for de brugte stille sig på end alle andre, nemlig at al ting forandrer sig og næsten altid på en måde, som vi netop ikke havde ventet. Og dog er det vores ambition, at den opdragelse, som I måske vil være svagt styret af, vil være andet og mere for jer end et psykisk traume, en dødvægt i jeres åndelige rygsæk eller blot en skygge fra fortiden. Jeg vil ikke vove at udtale mig om, hvad netop jeg synes, I skal bruge - andre vil med gode argumenter lægge vægten på noget helt andet. Med børnene ligger det sådan at de under indtrykket af de nye tider - som er deres - tilegner sig en måde at leve på, som er i overensstemmelse med deres temperament og den for øjeblikket herskende mode, men svagt styret af en opdragelse, der nu er lagt bag Denne opdragelse, indsigt og viden, som både skole og forældre har prøvet at give jer, bygger klart nok på erfaringer, som allerede er indhøstet - af andre end jer - anderledes kan det jo ikke være. Og alligevel er det vores mening, at I skal kunne bruge det på det liv, der er jeres, og i en tid, kun de synske ved noget om. Det er måske netop på grund af denne modsætning, at I modtager forældregenerationens gode råd og velmente formaninger med en god del skepsis - eller med noget, der er værre. Og på den anden side tvinges vi til at bruge begreber som EVIGE SANDHEDER og FASTE VÆRDIER. Sådanne begreber modtager I ikke umiddelbart, og sådan skal det også være. Men så længe vi opretholder dialogen, har vi muligheden for at være konstruktive sammen. Men jeg vil naturligvis håbe, at der er noget af det, vi har pakket ned til jer, som I kan bruge. I har nemlig en lang vej foran jer - hele livet faktisk, eller som Klaus Rifbjerg siger: Med børnene ligger det sådan, at de ikke har set september". Efter talen inviterede Ole Marker årets studenter, årets jubilarer samt skolens ledelse, lærere og andre ansatte til den reception, som Ripenser-Samfundet er vært for i skolens rundgang umiddelbart efter translokationen. Han benyttede samtidig lejligheden til at takke rektor, fordi skolen lader foreningen af gamle elever gentage dette arrangement, der efter stemningen at dømme altid er en udtalt succes, og som uden tvivl kan betegnes som Ripenser- Samfundets festligste dag i årets forløb. Til sidst uddelte Ole Marker Ripenser Samfundets dimittendlegat på kr. 3.000. Legatet gik i år til Flemming P. Rasmussen, og uddelingen foregår efter skolens indstilling, der i dette tilfælde lød således: "Ripenser-Samfundets legat gives i år til en elev, som straks fra starten af sin gymnasietid gav prøver på det talent, som vi gerne vil belønne. Gælder det fremtiden, og det gør vi taler her om talentet for helt det jo netop for jer ikke mindst, uegennyttigt og med klædelig under der et forhold, som er vigtige- seelse at kaste glans over ven- re - og vanskeligere - at ind- nernes, klassens og hele skolens


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above