Page 333

BIND 10

De MM#es .spa/ier På spring ti! tivet Søren Pe/de b7ev nysproglig s^uden^ i 7 9SS og boicff de nydimitteredes iaie (ii s^oien ved (ransioba^ionen ^Pi- pe/iser-P7ade(, sepi. 79<8<8J. Efter et sabbatår /ned bi.a. et baivt års opbo7d i ¿/S/! studerer S.//, nu iitteraturvidensbab på grunduddannelsen ved Odense t/niversitet. /If ben syn tii æidre eiever sbai det nævnes, at S.//, er barnebarn af Eatedraisboiens sbattede /natema tibiær er fra 7 9S5-77, 0. Pe/de Petersen. Forfatteren Bo Green Jensen har kaldt sin nye "gymnasieklassiker" for "En afgrund af frihed". En bog der handler om de store vanskeligheder en studenterårgang har ved at træde ud af skolens trygge kuvøseagtige tilstand til det rå samfund uden respirator eller andre sikkerhedsnet. "Er vi klar til samfundet, og er samfundet klar til os?", lyder den u- overkommelige opgave. En opgave som ikke bare kan løses dagen før afleveringsdagen. Nej, her står man overfor en, om ikke uløselig opgave, så dog en opgave som skal tackles hele livet igennem. - Man skal hele tiden forsøge at finde et ståsted i samfundet. Det ta'r lang tid at tilpasse sig de hårde betingelser, og finde ud af hvilke leveregler man vil leve efter, og hvordan man i det hele taget vil leve, hvis det er det man vil!! - Her har Bo Green Jensen fat i noget af det rigtige! For godt halvandet år siden stod jeg på talerstolen i Ribe Katedralskoles trygge, varme gård og holdt studenternes tale. Alle var glade og forhåbningsfulde, og med rette. For hvad ventede os ikke?! Vi havde jo masser af planer og ideer. Vi var "blomsten af Danmarks ungdom", troede vi da! Den visnede nu hurtigt, da vi kom ud på den anden side af muren til den forvirrede, kaotiske og u- overskuelige tilværelse, vi nu skulle til at leve i. Vi følte os som fanger der efter 20 års fængsel bliver sat på fri fod og opdager at friheden er langt værre end den trygge, ubekymrede trummerum inden for murene blandt bøger og lærere!! Friheden var langt sværere at administrere. - Den kunne til tider være et helvede . Men uvidende om alt dette, stod jeg stadig og talte om fremtiden, og hvad den ville bringe os, på baggrund af det vi havde lært i den traditionsrige skole! Translokationen var færdig, og vi slap den sidste forbindelse med det rigtige skoleliv. Vi ville aldrig komme ud for noget lignende mere. En epoke var forbi, for at en ny kunne begynde!! Jeg havde, som mange andre, besluttet mig for at ta' et sabbatår. For skulle jeg prøve friheden af, skulle det gøres med manér. Jeg ville ud at rejse og slap derfor for at føle magtesløsheden og håbløsheden ved at stå overfor denne afgrund af muligheder. Det ville være for frustrerende at føle at livet susede forbi én, mens man bare kiggede på. Jeg ville ta' aktivt del i livet.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above