Page 336

BIND 10

362 50-års studenterne fra Ribe 1939-1989 Mel.: Langt højere bjerge... "Non scolae sed vitae". Det mål fik vi sat, den gang vi gik i skole i Ribe. Vi fik vel en smule af meningen fat. Det var jo også let at begribe, for vel er en skole en stat i sig selv, men står dog bestandig til livet i gæld. Vi husker kantatens så jordbundne vid: Det gælder først at samle sig viden, ja, arbejd, du unge, og brug al din flid, belønningen vil vente dig siden, for barndommens dage så hastigt forgår, og husk, at du høster jo kun, som du sår! Og så skifter vi melodi: Arbejd, du unge, mens det er tid, stræb af al evne, brug al din flid. Ungdommens dage hastigt forgår. Husk, at du høster kun, som du sår, kun som du sår! "Arbejd, du unge, skij vær' med det!" Sådan vi sang det: "Skij vær' med det!" Nørregård fnøs, da i hans tid det lød. Intet det hjalp dog, at skældsord'ne flød, at skældsord'ne flød. Skolen forlod vi. Hver gik til sit, spredt over kloden vi blev milevidt. Nu var med ét det livet, det gjaldt, arbejde, fritid, familie og alt, familie og alt. Årene svandt, vi er tæt på halvfjerds. Nogle gik bort før det sidste par vers. Hvorfor kom døden i billedet ind? Svaret er gemt i den vestjyske vind, den vestjyske vind. Glemt er det hele på hundrede år. Her vi ved halvvejens milepæl står, ved, at "non scolae sed vitae" trods alt blev gennem årene ordet, der gjaldt, ja ordet, der gjaldt. Arbejd, du unge, mens det er tid, stræb af al evne, brug al din flid. Meningen ses, som årene går: Husk, at du høster kun, som du sår, kun som du sår! Lad os i fortid da blot grave ned, mindes, hvordan vi med lærdommen sled, mindes det gode, trods i-sprængte "ak", kigge tilbage og slutte med tak, ja slutte med tak! 77iyge Svendsen


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above