Page 373

BIND 10

399 Thue og Hans arbejdede videre. I januar 1945 rejste de til København og prøvede at komme ind i en modstandsgruppe der, men da det mislykkedes, rejste de tilbage til Vestjylland. Da de var stærkt eftersøgte, og forholdende blev for vanskelige, blev de beordret østpå. På Kolding banegård blev de imidlertid den 22. februar 1945 arresteret og indsat på Staldgården. Under opholdet i Staldgården har Thue indridset disse berømte ord af Baden-Powell: "Går vi fremad, dør vi, går vi tilbage, dør vi, lad os derfor gå fremad og dø." Thue og Hans blev ført til Vestre Fængsel i København og Helge blev også hentet dertil fra Frøslevlejren. Den lo. marts om formiddagen blev de af den tyske krigsret dømt til døden. De blev henrettet ved skydning samme dag. Thues dom lød på spionage, fordi han havde udarbejdet skitser over maskingeværstillinger langs den jyske vestkyst og givet dem videre - desuden for jernbanesabotager. Helge blev dømt for jernbanesabotager. I timerne mellem domsafsigelsen og henrettelsen skrev de afskedsbreve til deres nærmeste. Disse breve kan læses i "De sidste Timer", s. 119-124, Berlingske Forlag, 1945. E f t e r s k r i f t I juni måned 1945 blev fællesgraven med de syv, der blev henrettet den 10. marts, åbnet. Thues og Helges lig blev identificeret af deres skolekammerat, stud. med. Jørgen Bøggild. De blev begravet ved siden af hinanden på Sankt Ansgar kirkegård i Bramming den 20. juni 1945. For at sætte byens faldne sønner et varigt minde foretoges en indsamling, og den 27. oktober 1946 afsløredes syd for kirken en mindelund for de fire faldne frihedskæmpere fra Bramming og omegn - deriblandt Thue og Helge. Begge deres navne er indskrevet på mindeplader følgende steder: Ribe Katedralskole, Skamlingsbanken, Ryvangen og Gravlunden i Esbjerg. Thues navn findes endvidere på en mindeplade på Danmarks Tekniske Højskole og Helges på Århus Universitet.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above