Page 377

BIND 10

403 sen, så at tingene fik liv og kraft. Havde de ikke det, måtte man forlade dem eller tilføre dem ny energi. Og det sidste gjorde han mere end de fleste. Han kunne råbe "snotunger" til eleverne, men de tog ikke anstød af det, for de vidste, det gjaldt koncentrationen om sagen i timerne. Han havde den vitalitet, gennemslagskraft og pædagogiske intuition, der gjorde ham til en inspirerende og medrivende lærer. Han overskred ikke grænserne for at sætte sig selv i centrum, men for at fremme det, han troede på og ville formidle. Han var anarkist med et mål, og han vandt e- lever og kollegers respekt, fordi han fastholdt dette mål uden at skele til modestrømninger eller kortsigtet popularitet. Thomas Alvad var trefagskandidat med fagene musik, tysk og dansk, og han underviste i alle sine tre fag, men de sidste år på skolen kun i musik og tysk. Det var dog i musik, han slog sit navn fast. Var han dygtig som lærer, så var han som musikformidler og korleder eminent. Her fik han brug for alle sine egenskaber. Det var hans fortjeneste, at musikgrenen blev indført på Ribe Katedralskole, og musik har under skiftende skolesystemer haft en central placering på skolen lige siden. Når morgensang ubrudt har kunnet holdes i hævd på skolen u- den at blive en anakronisme, skyldes det ikke mindst Alvads indsats. Mange søvnige elever og lærere er blevet vækket og løftet af hans tempofyldte og ekspressive klaverspil i morgensangssalen. I samarbejde med musikforlaget Egtved udgav han i årenes løb i stribevis af bøger og hæfter, f. eks. "555 sange", "Musik i skolen" og "Deutsche Lieder". I 1983 tog Alvad sin afsked fra Ribe Katedralskole på grund af en psykisk lidelse. Efter nogen tids eksperimenteren fandt lægerne frem til en medicin, som derfor et otium, der blev ligeså driftigt som hans tid som lærer. Han holdt foredrag, var korleder, komponerede, skrev artikler og bøger. Han udsendte "Harmonik I" i 1989 og nåede at skrive det meste af fortsættelsen. Også på skolen så vi ham jævnligt. Sammen med musiklærerne afprøvede han sine bøger i undervisningen. Til skolekomedie og ved translokation kom han også og akkompagnerede. Han talte selv om, at han havde fået et liv nummer 2. Nu er også det til ende. Men vi vil huske ham som en fremragende lærer og et særdeles vitalt menneske. Lars fisøe THOMAS ALVAD til erindring Det var med stor spænding, e- leverne i Ribe Katedralskole i august 1947 så hen til, at skolen skulle have både ny rektor og ny sanglærer. Ved morgensangen den 1. skoledag efter sommerferien, var alle skolens elever fra 1. mellem til III g, som det var tilfældet hver morgen, samlet i sangsalen mellem de støvede rester af Parthenon-frisen. Foran Rostra stod skolens nye rektor, Johannes Jørgensen. Efter en kort og hjertelig tiltrædelsestale ønskede han et godt skoleår for os alle og fortsatte: "Og så skal jeg byde velkommen til skolens nye sanglærer, timelærer Thomas Alvad - vi synger nr. 76 - Al(t) (h)vad som fuglevinger fik"i Et latterbrøl hilste rektors ufrivillige morsomhed, men det blev en flot entré for den nye lærer, som snart skulle få skolen til at løfte sig på sangens vinger. I de første år efter 2. verdenskrig var vores sangglæde i forvejen stor. Vi sang gerne både i og udenfor skoletiden, før og efter Hejmdalsmøder, i gader og på værtshuse. Repertoiret var en blanding af fædrelandssange, engelske soldatersange og de sidste nye revyviser. Men den rå sanglyst trængte i høj grad til musikalsk skoling.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above