Page 379

BIND 10

405 og fint. Alle gjorde sig umage i solidaritet med Thomas og af iver for at vise, hvor meget han havde lært os. Mod slutningen af timen blev det lille kor kaldt frem for at synge Mozarts: Ave verum, og til sidst sang vi alle Carl Nielsens "Kehraus" af operaen Maskerade i et forrygende tempo og med en styrke og klang, som måtte have fået taget til at løfte sig. Oa Thomas slog af på den sidste akkord, sprang inspektøren op fra bænken som en gummiprop og løb hen og omfavnede Thomas. Ingen var i tvivl om, at man i undervisningsministeriet nu vidste, at i Ribe havde man Danmarks bedste sanglærer. I juni 1948 måtte vi tage afsked med skolen og dens lærere. For første gang dirigerede Thomas translokationskantaten, og den fik en glans, som vist ingen før havde oplevet. Rektor Johannes Jørgensen lagde i sin tale til de nye studenter ikke skjul på, at han var lidet imponeret af vores eksamensresultater. Men han roste os alligevel. Vi havde vist et godt eksempel for alle de andre elever ved at møde op til morgensang selv på de dage, hvor vi på grund af skriftlig eksamen skulle møde en time senere end de andre. Vi havde ikke selv tænkt over, at vi derved gjorde noget særligt. Det var for vores egen fornøjelses skyld, vi mødte op for at synge sammen med alle de andre med Thomas ved flyglet. Sådan forløb Thomas' første og vores sidste skoleår sammen. Ikke underligt at vi som studenter savnede korsangen. Mange af os blev da også hurtigt medlemmer af det dengang mest navnkundige blandede kor i København: Unge A- kademikeres Kor, hvis dirigent var Svend-G. Asmussen. Men forbindelsen til Thomas bevarede vi livet igennem, sådan som mange af hans senere elever også gjorde det. At have haft gode lærere i sin barndom og ungdom er en af de største gaver, man kan få. Thomas blev for mange af os en lærer for livet. Havde man i 1947 spået ham, at han skulle blive i Ribe og komme til at sætte sit præg på 36 studenterårgange, ville han have svaret med en rungende latter. Men københavneren Thomas blev ripenser. Med en kolossal arbejdsiver og lidenskab for sit fag ødslede han med sit talent som lærer, som musiker og som komponist. Han var trofast overfor gamle elever og nære venner, men stærke følelser blev ofte skjult bag en barsk attitude eller en befriende latter. Hans artistiske evner udfoldede sig måske stærkest i de kompositioner, han har efterladt til os. I sin melodik røbede han sit sammensatte væsen af ømhed og trods, vemod og lyssyn. Derfor bliver hans melodier ved med at klinge i sindet, og de indskriver hans navn i dansk musikkultur. 07av C. i indega a rc f 7s. 48J HERTHAKIRKETERP-MØLLER (S.27) 20/10 1908 - 12/10 1989 Herthas far var læge i'Oksbøi. Der var tre døtre, Musse, der døde alt for tidligt, Nini, jurist og stadig i vigør, og så lillesøsteren kaldet Bitten. Hendes kæreste minder fra barndommen knytter sig til ferierne hos en onkel på Grinderslev Kloster i Salling, en fin gammel herregård med stor park, voldgrav med en hemmelig


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above