Page 39

BIND 10

65 Lad mig kort rekapitulere Ribe Domkirkes bygningshistorie. De sidste års afdækning af det ældste Ribe har gjort det mere sandsynligt, at den første kirke i Ribe omkring 860 rejstes på den nuværende domkirkes plads, syd for åen og havde en distance til handelspladsen, der lå ved Set. Nikolai- gade. Biskop Thure skal have begyndt at bygge en kirke i sten før sin død i 1134. Bidraget indgår muligvis i den nuværende domkirke, som opførtes ca. 1175-1225. Bygningen er rejst på en solid granitsokkel og murene er opført af vulkansk tuf fra Andernach ved Rhinen, af trachyt fra Drachen- fels samt rød sandsten fra Weser. I 1300-tallet fik bygningsprofilen tilføjet det dominerende borgtårn og henved 100 år senere afsluttedes der med de sideskibe i varmrød tegl, som mere end nydeligt er føjet til helheden. Da kirken op mod 1904 blev restaureret frem til sin nuværende skikkelse, overvejedes det alvorligt, om ikke de røde, gotiske sideskibe skulle rives ned og erstattes med en rekonstruktion af den romanske katedrals langvægge. Planerne blev heldigvis opgivet og som bygning rummer Ribe Domkirke nu elementer fra alle stilperioder. Detalje for detalje er de vokset på plads i helheden, medens det de sidste par generationer har været anset som stærkt upassende, at lade også vores tid komme til udtryk i kirkerne Viborg Domkirke blev revet ned til grunden og i stedet rejstes der en bygning, som især viser, hvordan arkitekter og historikere for 100 år siden ønskede den romanske katedral så ud. Kirkerestaureringerne er en materialisering af den middelalderbegejstring, der sidste halvdel af 1800-tallet prægede Danmark. Der blev taget fat på Bu- dolfi i Ålborg, Skt. Bendt i Ringsted, Skt. Knud i Odense, kirker og klosteranlæg i Helsingør, ja selv prægnante landsbykirker som Skarpsalling. Ribe Domkirke fik sig også en ordentlig tur med raspen før kirkens historiker og arkitekten, H.C.Am-berg, indsigtsfuldt og med pietet gav den fra sig. Vi mangler forudsætninger for at gå i rette mec de, der for snart 100 år siden re staurerede. De tænkte ungt og dre te smukt, men deres indvendige bi lede af Danmarks romanske katedra ler og kirker kostede flere af bygningsværkerne livet. De bygnin er man nærmer sig med den største ærbødighed er i deres fremtræd- ningsform ligeså meget knyttet ti en restaurator som til den tid, der skabte dem. Med Søren Kierkegaards ord: "Det er som naar en Hedning tilbeder den Gud, han selv har lavet - det er omtrent som at tilbede sig selv." At acceptere de danske kir ker for al fremtid skulle stå uan tastelige i den skikkelse, de for henved 100 år siden modtog! Jeg tror personligt, det er denne sa- krosankte, en gang for alle løsning, der har gjort kirken som sadan til en slags eremitkrebs, en lidt skrøbelig skabning bag en tyk skal. Kirkerne blev restaurerede, detal-jerne og helheden er klinisk gennemgået, for at afspejle den oprindelige katedral. Enhver tilføjelse skal ske i samme ånd. Derfor har man i de sidste 100 år set en kirkekunst, som kultiveret og afdæmpet føjede sig til de balsamerede kirkekroppe. Her er hverken plads eller grund til en nøjere drøftelse af, hvornår kirkekunster som sådan tabte sin saft og kraft. Thorvaldsen præsenterede sig styrkefuldt med sin udsmykning i et samtidigt bygningsværk som Københavns Domkirke, medens hans samtidige især var henvist til at male blegsotige scener fra bibelshistorien til eksisterende altertavler. Det er karakteristisk, at guldaldermalerne var meget bedre til at male kirker end male til kirker. Hele den akademiske tradition gjorde sig gældende, kirkens ikonografi var fastlagt, man kunne male dygtigt, men alligevel hverken nå Rafael eller venetianerne til sokkeholderne. "Den sidste


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above