Page 391

BIND 10

417 3. Ja, Rektor, Bech og Reincke og Dybdal og den gamle Bloch, aaja, aaja, aaja, aa aingaalia, nu hviler under Mulde de fleste af hin Lærerflok, aaja, aaja, aaja, aa aingaalia. Til hver iaær en venlig Tanke sender vi i Dag, om ikke med Behag, aaa dog foruden Nag. De gav os, hvad de kunde} hvad kan man forlange mer? - omend vi ønsked' tit en bedre Karakter. 4. Men trods alt Slid og Slæbet med Lektier, Version og Stil aaja, aaja, aaja, aa singsalia, var vore Skoledage dog heller ej foruden Smil aaja, aaga, aaja, aa aingaalia. I Klokkeklassen vi som "Hejmdal"s Børn os boltred' frit, og "Luren"s Toner tit ku' høres tem'lig vidt; i hvert Fald hørtes de af Rektor Mortensen engang, og paa hans høje Bud forstummed' "Luren"s Klang. 5. Og nu i Jubel-Aaret vi løfte ogsaa vil vort Glas aaja, aaja, aaja, aa singsalia, for Skolens gamle Stifter, den gæve Biskop Hellas aaja, aaja, aaja, aa singsalia. Han ordned' ikke Mare Svend og Knud og Valdemar, men Skolen vistnok har Bisp Hellas til Far, idet han el've Hundred' femogfyrre underskrev det allerældste Domkapitel3kolebrev. 6. Saa lad da Skolen levej — forhaabentlig i mange Aar aaja, aaja, aaja, aa singsalia, og Emmy garanterer, det i den rette Skure gaar aaja, aaja, aaja, aa singsalia. Hun terper jo Latin og Fransk, - er baade Bech og Bloch for Skolens Børneflok, og saa gaar det jo nok. Og dersom ellers denne Verden blot saa længe staar, vi mødes her igen om otte Hundred' Aarj


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above