Page 40

BIND 10

66 nadver", "Kristus i Getsemane" eller "Emmausvandringen", altsammen forholdt sig mere til en kunstnerisk tradition end til en personligt involveret fremstilling. Kirken var engang kunstens bedste kunde og største opretholder. Helt op mod vores tid har kunstnere som f.eks. Vincent van Gogh og Emil Nolde arbejdet indenfor en kristen emnekreds, men begge mere præget af en religiøs følelse end en forpligtigelse i forhold til en kristen ikonografi. Man kan male en mor med sit nyfødte barn eller et menneske på et kors. Begge motiver vil uden videre blive anerkendt som "Jesu fødsel" eller "Kristi død" og på grund af emnerne uden videre betragtet som kristen kunst. Emnerne legaliserer kunstnerens værker. Ved at vise at et menneske bliver født eller dør har han vist sin fortrolighed med den kristne bil- ledtradition. Det er kirken selv, der har foretrukket troskyldige variationer o- ver givne motiver, udvandede fremstillinger som i stedet for at bekræfte kirkens budskab, det gode budskab, direkte har modarbejdet det. Kirkens eget alternativ har været primitive kors af drivtømmer eller moseeg. Det er kønt tænkt. Når Vorherre ser på viljen, må vi andre nødvendigvis også stille os tilfreds med den, men der en åbenlys afmagt i præsentationen af to stykker sammenklampet træ i et kultiveret rum. Som medansvarlig vil jeg helst ikke give Carl-Henning Pedersens udsmykning af Ribe Domkirke karakter, men jeg tror, at den bagom det mere og mere lufttomme rum, kirken og dens udsmykning har bevæget sig op i, er beslægtet med de kræfter, der præger meget af den danske middelalders bedste kirkekunst. Det er mytens, det er folkets fortællende kraft, som igen er lukket ind i en kirke. For at besvare mit andet spørgsmål tror jeg selv at Carl-Henning Pedersens udsmykning i langt højere grad er baseret på en religiøs følelse end et kristent livssyn. Men det er mere almindeligt end ualmindeligt i den bedste kirkekunst. Hvad forstod middelalderens mennesker af præstens latin. Hoc est corpus filii, dette er sønnens legeme, hed det mystisk som optakt til indtagelsen af den hellige nadver. Kirkegængerne tog det til sig som en trylleformular, der overleveret stadig hedder Ho- kus pokus filihankat. Nu har Ribe Domkirke fået sin udsmykning, men vi lever i en så sølle tid, med så lidt tiltro til os selv, at der i selve udsmykningen ligger indbygget, at den uden videre kan tages ned. Tidligere tiders kirkekunst blev udført til evig ihukommelse. Denne generations mest centrale kirkeudsmykning er kun en detalje i forhold til Ribe Domkirke, som der er blevet bygget på i henved 1000 år. Det er stiftsbyens væsen på godt og ondt at korrigere mod det gennemsnitlige. Derved undgås fejltagelserne, men rigtignok også de skud, der rammer plet. Jeg hører også med til dem, der tror på gamle guder. "Du gode Gud, Du gode Gud" kurrede tyrkerduerne i mit livs lykkelige morgener fra lindene i Puggårdsgade og ude på græsplænen gik storken for at samle en næbfuld visne grene til reden . Det var Ribe, det er arv og gæld og jeg vedgår den gerne. Tiden kan dømme. Det har altid været lettere at tage et kunstværk ned end at få det sat op. / / a n s S d v a r d /Vørregårc7-/V/e7sen / s . 6 5 / . M a g i s t e r i k u n s t h i s t o ring 1975. / f u n s t / c r i t i k e r v e d I n f o rm a t i o n og e a s t e r n t e / c t o r v e d A*ø6en/ iavns t / n i ' v e r s i t e t . 1977 m u s e um s i n s p e k t ø r v e d 19y C a r l s b e r g G l y p t o t e k . *^1980-89 f o r mand f o r d e b i l l e d k u n s t n e r i s k e u d v a l g u n d e r S t a t e n s K u n s t f o n d .


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above