Page 443

BIND 10

469 stratorer, sagførere, journalister, økonomer og ingeniører. Vi genopbyggede verden efter den store krig. Vi blev samfundets støtter og ledte udviklingen. Men så pludselig kom der nye signaler, ungdomsoprøret i slutningen af 60-erne. Så skulle man have fred og kærlighed - - og langt hår. Men heldigvis var der nogen der kridtede skoene og holdt krudtet tørt indtil muren faldt efter 10.315 dage. Ingen trompetstød, ingen hærskrig, ingen krudt fra pagtens ark, muren faldt af sig selv. Dens fundament bar ikke. Den kunne i længden ikke holde sandheden ude og derfor heller ikke holde folk inde. Selv blev jeg ingeniør, og hvem elsker en ingeniør i dag efter at ungdomsoprørets folk i mere end 2 decennier har haft privilegium på at formulere problemerne og bestemme løsningerne: nej til alting! Hvem elsker en ingeniør under sådanne forhold? Jo, det skal jeg sige jer, der sidder en hernede. Jeg friede til hende i dag for 50 år siden på studenterballet, og hun har fulgt mig gennem tykt og tyndt siden da. Og jeg tror faktisk hun elsker mig endnu! Så hold jer ikke tilbage, studenter af i dag, det kan gå godt! Det var ikke den eneste romance på vores studenterhold. Vores respekterede dansklærer Johs. Himmelstrup, som kom til skolen da vi var i I g, havde et godt øje til en af de 4 piger på holdet. Danmark var besat, verden var i krig, så vores sommerferierejse gik ikke til Vestindien, Australien eller Sydamerika. Vi gjorde en cykeltur sammen gennem Sønderjylland og Sydfyn, og med var Johs. Himmelstrup og vores ikke mindre respekterede fransklærer Emmy Willemoes, som har 70 års studenterjubilæum i dag. Efter den tur blev det til et livslangt lykkeligt forhold mellem Johs. Himmelstrup og Ingrid Pedersen. Non scolae sed vitae, ikke sandt. Det blev først afbrudt da begge gik bort for ikke så længe siden. Men den enkeltes skæbne er jo bare en episode, slægtens er et epos. Selv er jeg bare en af 6 søskende som alle har sat huen på her på skolen. Fra 1931 til 1953, i 22 år, var vi repræsenterede på skolen her, og 2 andre af os har jubilæum i dag. Gammel er vor skole blevet, Danmarks ældste skolehus. Stor ståhej var der for nylig, da Eton fyldte 550 år. På grund af krigen kunne 500 års dagen ikke fejres. Men vores skole er så gammel, at dens alder ikke kan fastslås. Den opfylder alle kriterier på det at være en myte. Dens oprindelse fortaber sig i historiens dunkel ved begyndelsen af dette årtusen- de. Som alle sande myter befolkes den af guder, selv om måske nogen synes, at en lille fanden stikker op fra tid til anden. Og så indeholder den evig sandhed, ikke bare fakta, som jo kun er øjebliks sandheder. Nej, skolen ligesom myten indeholder evig sandhed, for den tolkes ind i virkeligheden til enhver tid. Vi jubilarer bringer vor hyldest til den evige skole, så sand i dag som den var for 50 år siden og for 70 år siden da lektor Willemoes blev student, for århundreder siden, og som den vil være også om 50 år fra i dag, litteris et artibus. Om 50 år er der en af jer unge studenter som skal overbringe jubilarhilsenen til den evige skole og til de nye studenter. Hvad kan hun eller han tænkes have at sige? Vi som modnedes med de umodne år og så rædsel og nød, menneskeracer på flugt, vi byggede op, udviklede og producerede, ofte for effektivt og ukritisk. Så kom ungdomsoprøret med reaktionen, som satte alt på prøve, og endnu venter vi på svaret. Det bliver jeres opgave, I unge studenter, at formulere svaret, at gøre syntesen. Og det er ikke helt fri for at jeg misunder jer den opgave !


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above