Page 45

BIND 10

71 C h r i s t i a n Dons C h r i s t e n s e n Alligevel er vores glæde i dag o- ver at have studentereksamenen vel overstået - trods de mange nervøse stunder på toilettet - den glæde er også en glæde over friheden til at begynde på ens e- get og ubeskyttede liv uafhængig uf forældre og lektielæsning. Men friheden er jo ikke et frit svævende og evigt dejligt begreb. Friheden er altid at forholde sig til noget. Og ligesom vi gennem vores opvækst har forholdt os til familie og hjem, så har samværet og dialogen mellem menneskene her på skolen også givet os noget at forholde os til. Dialogen har naturligvis aldrig været perfekt og fyldt med den i- deelle tolerance, men vi har lært både af de gode og de dårlige sider ved skolen. Og selv om gymnasiet med dets almendannende sigte og dets brede horisont af og til har givet splittede mennesker og ufuldstændige verdensbilleder, så har det også givet tolerance og afstandtagen fra det definitive. Og det mener jeg er godt! - Det kan man håbe, vil præge fremtidens samfund mere end det gør i dag, så vi ikke ender som de to mænd, der i en af Storm P.'s fluer siger til hinanden: "Jeg gider ikke * " - "Hvad gider du ikke?" - "Jeg gider ikke sige, hvad jeg ikke gider" — "Nå, det gør ikke noget, for jeg gider heller ikke høre det". Det er tolerancen og også livsglæden, som vi kan tage med os her fra skolen. For selv om dansktimerne har været fyldte med fremmedgjorte mennesker og krakelerede verdensbilleder, så har netop samværet med de mennesker, der har været knyttet til skolen, både i og uden for skoletiden vist os, at livet også kan være værd at leve - hvis man gør det. Når alt kommer til alt, er det bedste nok at gøre som manden, der faldt ned fra en 900 m stejl klippe. De første 300 m tænkte han: "Dette her går aldrig godt"; men de næste 400 m tænkte han: "Indtil nu er det jo gået meget godt!" Vi studenter takker for tre indholdsrige år i gymnasiet, og til sidst vil jeg bede alle om sammen med mig at udbringe et trefoldigt leve for Ribe Katedralskole i håbet om, at den må få lige så megen fremtid, som den har haft fortid. Ribe Katedralskole længe leve! 25 ÅRS JUBILARERNES HILSEN KNUD HAVE Ved translokationen for 25 år siden var eksamensrusen også stor. Hvis en sproglig skulle omskrive det til en matematisk formel, kunne den lyde sådan her: En student,der i 1962 var nedsunken i væske, vil nu have taget lige så meget på i vægt, som den fortrængte væske vejede. En matematiker ville begynde med at slå ordet translokation op. Min kone, som også er jubilar, har læst i en ordbog, at ordet translokation også bruges om en ændring i kromosomernes plads i en celle-kerne, hvilket kan medføre ændringer i organismens udvikling og funktion. Det beskriver egentlig meget godt det, vi fejrer i dag: En ny årgang skifter plads, og en del gamle er vendt tilbage for sammen at genopleve deres tidligere place


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above