Page 463

BIND 10

489 Nyt fra Den antikvariske Samting Da den her viste, krumme jerngenstand dukkede op under undgrav- ningen på Riberhus Slotsbanke i 1980, kunne ingen rigtig forklare, hvad den havde været brugt til. Den måler kun knap 7 cm på den længste led, er af tyndt udhamret jern, og forsynet med en skarp æg på den lige kant, der på tegningen er nederst til højre. Der måtte altså være tale om en art kniv, men helt sikkert til et specielt formål. Fundsammenhængen gav ingen oplysninger, da fundet blev gjort ved tømning af en affaldskasse . Ved sammenligning med andre fund mente vi efterhånden at kunne i- dentificere den lille kniv som et åreladningsjern, men noget helt sikkert bevis manglede. Åreladningsjern kendes fra udgravninger af flere klostre, og blandt fundene fra Æbelholt kloster i Nordsjælland er et forrustet jern, som kan minde en del om vort. I klostrene udførtes åreladning af en særligt uddannet broder, og hensigten med den var bl.a. at modvirke, at munkene lod sig friste af kødets lyster. Det endelige bevis på, at vores jern må være et åreladningsjern, kom med det cirkelrunde billede fra en bogudgave, dateret Ulm 1498. Jernet, som åreladeren her "slår åren" med, svarer til vort, og den specielle måde, han holder det på, viser dets brug. På rekonstruktionstegningen er jernet fra Riberhus indsat på den plads, hvori det sandsynligvis engang blev anvendt. Det skal blot tilføjes, at Ribe-jernet er meget ældre end billedet. Det lå som nævnt i en affaldskasse af træ, og gennemgangen af dennes mange øvrige fund såvel som af hele udgravningsmaterialet daterer kassen og dens indhold til omkring midten af 1100-årene. Sammenfaldet mellem genstand og billede er temmelig enestående, men må i dette tilfælde skyldes, at åreladningsjernet er en særligt udformet redskabstype. Den har holdt sig stort set uforandret siden antikken, og det samme gælder i øvrigt udformningen af billeder, som viser åreladning. Åreladningsjernet fra Riberhus er ikke det eneste fra Ribe, men det er det ældste, ikke bare i Ribe, men i Danmark. På den måde uddyber det kendskabet til livet i Ribe i middelalderens ældre del på et område, nemlig det medi- cinsk-lægelige, hvor tingene først i nyere tid har ændret sig afgørende. Eller har de? Troen på, at blodet renser det åbne sår er vist stadig aktuel, og i foråret lod en dame sig vise frem i fjernsynet med en blodsugende igle. Disse dyr, som ligefrem kaldes lægeigler, kan stadig rekvireres gennem apotekerne, og deres optræden i visse danske moser skyldes antagelig, at de er indført til landet i sin tid. P e r / ( r i s t i an Madsen museumsinspeAt ør


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above