Page 74

BIND 10

100 forløbende murkroner på skib, korsarme, det yderst korte kor og apsis (?). Afbrydelserne har været dannet af skibs-vestforlængelsens og korsarmenes store trekant-tag- gavle, ligesom der er usikkerhed om hvorvidt der har været vægtergang på vestforlængelsens to sider vest for de to tårne, og som antydet apsiden. Regner man denne fra, bliver det et vægtergangsforløb på ca 135 m, en ganske anselig strækning der altså har kunnet besættes med lige så mange krigere (eller med en enkelt brandvagt eller to i rolige perioder). At planlæggerne har lagt stor vægt på at linjerne kunne besættes hurtigt efter alarm- blæsning viser de mange tagkviste (hver med en ret bred dør), vel jævnt fordelt på skib og korsarme umiddelbart bag vægtergangene. Det konkrete antal kendes ikke, men der var efter Stallknechts forslag nok ca 10 ialt, eller én for hver 12 meter, og det store fælles "bagland" for vagtholdet var loftet på skib og tværskibe, hvortil trapperne i de to tårne førte op. Hvorvidt disse vægtergange nogensinde er blevet anvendt efter deres hensigt, sadan som tårnet ind B e k o n s f r u k t i ' o n a f v æ g t e r g a n g f f s n i t j p å Domk i r k e n s murkrone ,* d e n n e k r y d s s k r a v e r e t . B r y s t v æ r n e t s e s f s k r å s k r a v e r e t j t i i v e n s t r e . Me f - f em d e t t e og d en y n g r e t a g bæ r e n d e mu r k r o n e s e s d en b f y dæk k e d e f ø b e - g a n g med a f f ø b e t f s p y g a f , " t u d e r e n d e ' ^ . E f t e r Danma rk s f f f r k e r , f ? i b e amt s B7B. ført gennem brystværnets nederste del skråt udad-nedad. De meget store tagflader samlede ved stærke regnskyl og i voldsomme tøbrudsperioder til flere gange faktisk er, vides ikke. Men navnet vægtergang lader sig ikke bortforklare. Hvad murkronevægtergange på andre kirker angår, kendes de den dag i dag til overflod fra udlandet; den nærmeste(?) træffes i Lübeck,her- hjemmefra mærkelig nok vistnok kun fra Viborg Domkirke (måske kun a- rene 1501 - 1726, snarere fra starten), hvor den kaldes "løbekran- sen" . På Ribe Domkirkes mure var loftsbjælkerne før ca år 1740 trukket så langt tilbage mod murindersiderne at der direkte på resten af murkronen kunne opbygges først et ege-lægteskelet belagt med brædder der i midten udformedes som en bred rende; derefter blev dette bræddeunderlag overtrukket med blyplader der med mellemrum gennem (runde?) huller åbnede sig ned i "tuderender" 3: afløbsror der var så store mængder vand at systemet nok har haft svært ved at svare til kravene. Og efter få års forløb har yderligere brøst- fældigheder meldt sig. Og dem hører vi meget om. Ikke mærkeligt at der gang på gang forvoldtes store vandskader på muren og inde i kirken. Til sidst, dvs ca 1740 blev man ked af det og sagde farvel til vægtergangene, der til hovedopgave så sandelig ikke kan have haft bortledning af vand (som det er blevet anført); for man kan vanskeligt forestille sig et dårligere system til dét. Der har været andre og mere tvingende grunde til at holde på de åbne vægtergange i mindst 340 år med ustandselige vandskader som følge. Alle andre huse i kongeriget lod regnvandet dryppe eller styrte direkte fra tagskægget ned på jorden eller væggen; men kirkebygninger har som bekendt tjent til (tilflugt og) forsvar; og i Ribe byggede man


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above