Page 105

BIND 7

Anmeldelse: Er ægteskabet famiiiefjendsk? Er ægteskabet famiiicfjendsk? Dette er titlen på en bog af amtsfuldmægtig i Ribe, Henrik Andrup (Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1974. 73 s.), og i løbet af bogen redegøres for, hvorfor man til dette spørgsmål må svare bekræftende. Det er ikke det juridiske ægteskabs ve og vel, der ligger forfatteren på sinde, men familielivet, det stabile frivillige samliv mellem en mand og en kvinde og deres eventuelle børn. Dette samliv, med deraf følgende husstands- fællesskab, hvadenten der er vielsespapirer eller ej, kalder han folkeskik- ken ægteskab. Som dominerende norm i vort samfund har det rødder årtusinder bagud i tiden, men kun ved den kristne kirkes strenge håndhævelse af sine normer og forfølgelse af afvigere, blev myndighedernes (kirkens) indstiftelse af forholdet betingelsen for, at det overhovedet kunne finde sted, ligesom det samtidigt blev gjort principielt uopløseligt. Efterhånden fandt de verdslige myndigheder det fornødent at opstille flere og flere love og regler til regulering af forholdet mellem samlevende par og mellem myndighederne og parret. Da stabile samliv simpelt hen ikke fandt sted uden vielsespapirer, drømte man ikke om andet, end at lovene skulle gælde for formelle ægteskaber, og kun for dem. Denne sprogform, at tale om ægteskaber i stedet for samliv, bibeholdtes selv efter, at det utænkelige var sket, at kirkens normative magt svækkedes så meget, at flere og flere samlevende ikke fandt det væsentligt at blive lovmæssigt gift. Kirkens magt til at tvinge borgerne til at gifte sig, hvis de ville have en acceptabel tilværelse, og til at blive sammen, selv om de senere måtte ønske noget andet, svandt og blev erstattet af regler fra de verdslige myndigheder. Men alligevel voksede mængden af love om ægteskabets retsvirkninger til det helt uoverskuelige. Selv om en del af reglerne kan være meget fornuftige og hensigtsmæssige, forsvinder fornuften, når det, som det efterhånden er tilfældet, er mere eller mindre tilfældigt, om et givet par hører ind under eller ej. Det svarer til at ... (citat) »man tillod alle mennesker at køre bil, hvad enten de havde kørekort eller ej, men at man kun forlangte færdselsloven overholdt af dem, der havde løst kørekort«. Når man kan være fristet til at holde sig uden for lovgivningens regler for samlevende, skyldes det, at det i flere henseender kan betale sig økonomisk, f.eks. med hensyn til beskatning, folkepension, socialhjælp, uddannelsesstøtte m.v. Men dette er ikke så alvorligt for samlivet eller familielivet. Det kan udmærket trives uden for ægteskabet. Hvis blot man kunne få lov til det i fred og ro, var problemet ikke så stort. Men det kan man ikke altid, fordi mynhederne, for at opnå større retfærdighed, er begyndt at rette op på forskellen mellem gifte og ugifte samle- 99


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above