Page 124

BIND 7

--i— ^ !<-" *\i i - ^ 6 * Trans!okationen: 'Hjætpende hænder og bjæffende Sin Vane tro tog rektor Vestergaard af- t H U t l d G sked med de bortdragende, studenter 1976 i en ultrakort, men stærk fortættet tale, hvoraf vi gengiver følgende: *1 Jacob Knudsens ikke ukendte skolesang fra 1907 lyder sidste strofes to første linier således: «Så hæv dig skole, frygt kun ej: forældet aldrig blev livets tale.« Der er tilsyneladende to forskellige udsagn, et i hver linie, .men de to linier kan ikke skilles ad. Hvis man gjorde det, ville man i første linie få et politisk udsagn og i anden linie noget sjæleri, og så kunne første linie få nogle af os til at ængstes over de forskellige skoleplolitiske spil, der spilles. Men for det første forstår Jacob Knudsen ved ordet skole læresteder, og for det andet er det i sidste linie af citatet, at Jacob Knudsen anbringer hovedbegrebet: Livets tale. Efter første linie med to bydemåder - hæv og frygt - sætter han kolon, og det betyder, at første linie begrundes og fuldføres af den følgende. Jacob Knudsen hørte til dem, der uden frygt for at blive beskyldt for pedanteri, lettede læserne forståelsen ved at benytte tegnsætningen .H vad er så livets tale, som aldrig bliver forældet? Det er lettere at sige, hvad det ikke er. Den er ikke ideologier og efterplapren. Ved livets tale har Jacob Knudsen nok ment noget i retning af det, Grundtvig kaldte «livsoplysning «. Livets tale er snarere en kombination af flere forløb: Kundskaber, personlig udvikling og erfaringer. Alt sammen med historien som baggrund, for mennesker kan kun identificeres som historiske væsener. Om kundskaber og personlig udvikling er der ikke grund til at sige meget. I ved forhåbentlig, hvad kundskaber er, og personlig udvikling er en yderlig privat sag. Derimod er der grund til at sige noget om erfaringer. Erfaringer kan groft deles i to slags: historiens og de personlige. Hvad fortidens erfaringer angår, så slug dem! De forældes aldrig. De personlige erfaringer derimod kan let forældes, vel at mærke, hvis man ikke tager ved lære af dem. Og læg mærke til, at det ikke blot er ældre, men også unge, der kan lære af erfaringer. På ethvert lærested er der mennesker med hjælpende hænder og mennesker med bjæffende munde. Lykkeligvis har de hjælpende hænder større betydning end de bjæffende munde, thi mennesker med hjælpende hænder har draget lære af de personlige erfaringer. Med ønsket om at 1 må lytte til og efter evne forstå livets tale, dimitterer jeg jer som studenter fra Ribe Katedralskole. « 118


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above