Page 125

BIND 7

En 25 års jubiiarhyidest ti! skoten og Ribe mitjøet Årets jubilartale blev ved translokationen holdt af civt'ftMgem'ør Carl Rise Dantkjær, der talte for 25-års studenterjubilarerne. I sin smukt formulerede hyldest og tak til skolen udtalte han bl. a.: *Vi er kommet til Ribe for at mødes med vore gamle kammerater, men vi er også kommet, fordi vi alle føler en oprigtig taknemlighed for alt, hvad vi har modtaget her. Når jeg undtager studenterne fra en af Danmarks kendteste kostskoler, tror jeg aldrig, jeg har mødt studenter fra andre skoler, der i samme grad følte tilknytning til deres skole, som vi ripensere gør det. Årsagen hertil, tror jeg, er at finde i et par specielle forhold, som jeg et øjeblik vil opholde mig ved: for det første er der skolens størrelse og dens miljø. Overalt i samfundet har man i de senere år fået øjnene op for miljøets betydning for den menneskelige trivsel. Ikke alene er vor skole landets ældste - den er også en af landets mindste. Det fysiske miljø - den lille skole, centralt placeret - både geografisk og historisk-kulturelt - i det lille bysamfund med de menneskelige proportioner, de funktionsvenlige indretninger, de lave bygninger og korte afstande - Ribes legendariske idyl - giver et miljø af nærhed og tryghed og giver trivselsmuligheder, som ikke findes bedre ret mange steder. Forholdene var nære og overskuelige - rektor Jørgensen udtrykte det i sin tid overfor os på følgende måde: i<S<3 fænge, 7 er her, er 7 konger, senere hf i ver 7 /ns/« Skolens smukke gårdinteriør med de velkendte symboler kompletterer blot miljøbilledet, og jeg tror, at jeg allerede har leveret en del af forklaringen på vor vedblivende hengivenhed for dette sted. Det rystede alle gamle ripensere dybt i deres sjæls grundvold for et par år siden at høre om udflytningsplaner, og det er kommet som et) stor betryggelse for os at høre, at skolens beliggenhed nu ligger fast i det gamle miljø. Vi må heller ikke glemme det enestående historisk-arkæologiske og naturfaglige studiemiljø, som findes i Ribes omgivelser, og som af skolens nuværende lærerstab udnyttes i langt højere grad end i vor tid. Vor årgang følte sig tillige stærkt personligt knyttet til nogle af vore lærere Jeg skal ikke komme ind på debatten om, hvorvidt skolens målsætning bør gå i retning af at være objektivt kundskabsmeddelende, have samfunds- eller erhvervsrelevans, eller om den bør give eleverne holdningspåvirkninger i den ene eller den anden retning, men givet er det, at vi i de unge, meget modtagelige og fløsomme år har modtaget et dannelseselement, som ikke nær så meget er knyttet til skolens kundskabsmeddelende funktion, som det skyldes en ubevidst påvirkning fra vore lærere, hvor af mange var fremragende personligheder, hvis holdning og dygtighed har tjent os som idealer gennem vort senere liv. Det er en sorg for os at konstatere, at langt de fleste af disse lærere er borte, og især smerter det os, at nogle af de dengang yngre lærere, som det i dag ville have glædet os meget at være sammen med, blev revet bort i alt for ung alder. Vi der med interesse, men på afstand, forsøger at følge skolen og dens gerning, glæder os imidlertid over at 119


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above