Page 148

BIND 7

plantearter. t et latinsk digt anbragt i Seerups have har han nævnt en række af de pianter, som fandtes i haven - roser, violer, iris. tulipan, crocus.auri- ke) og fiere. Om ejernes begejstring for haverne vidner de inskriptioner som de iod anbringe i haverne. Foran er anført en af disse, her følger en anden. Fra Christoffer de Flemmers have: »Her mætter øjet sig. og blomster giver lugt, Pomona og med tid frembære skal sin frugt«. Om vi ville beundre disse haver så meget, som ejerne gjorde det, er nok et spørgsmål: men at datidens mennesker nød dem er sikkert. Terpager skriver et sted »Den. som betræder disse haver, er i uvished om, hvad han helst burde ønske sig: enten øjne som Argus eller næse som Catul.« Der var på samme tid, som disse Ri- behaver stod i flor, en anden have, som nok har lignet disse haver. Det er komminister Niels Linnæus' have i Stenbrohult i det sydlige Småland, den have som Carl Linné færdedes i som barn. Linné har givet en liste over plantearterne i haven, der var over 200 udenlandske arter Linné har bemærket, at han inddrak kærligheden til botanikken med modermælken. Der forlyder intet om. at der færdedes en botaniker i de Ribehaver, men to poeter kan have oplevet dem. Brorson og Ambrosius Stub. Fabre har engang skrevet, at biologen, der arbejder i naturen, må være glad for at komme ud for det heldige tilfælde. Sådan et tilfælde blev mit møde med min have i Ribe. Takket være min kones røgt af haven, kom kurveplanten Helenium til at indtage en fremtrædende plads i haven. Heleniumkurven har et ophøjet midterparti som består af de blomster, der indeholder pollen og honning. Rand- kronerne danner en omtrent vandret flade omkring midterpartiet. Når en bi flyver til en heleniumkurv. flyver den ikke direkte til midterpartiet, men til kanten af den flade som randkronerne danner, hvorfra den bevæger sig ind til midten af kurven. De nederste blomster i midterpartiet springer ud først, så en nyudsprungen kurv får straks besøg til de næringsholdige blomster og ved senere besøg bevæger bien sig fra de først udsprungne blomster videre op til de næst udsprugne. så bestøvningen ved bierne bliver meget virksom. Der var for nogle år siden tvivl om blomsterformens betydning for biernes besøg på blomster. Der kan ikke være tvivl om blomsterformens betydning for insekterne. )eg så på en kurvplante, hvis kurve var stjerneformede og stillet lodret, og blomsterfluerne, der besøgte disse kurve, fløj direkte til midterpartiet. hvor de næringsholdige blomster findes. Hos en klokkeblomst er det blomstens munding, der orienterer det besøgende insekt, leg skar mundingen af en klokkeblomst af og hængte den op på planten og sådan en munding af en blomst blev besøgt ligeså ofte som en ubeskadiget blomst; men naturligvis fortsatte bien, der besøgte mundingen, ikke med at gå ind gennem mundingen. der manglede den pirring, duft, som kommer fra det indre af blomsten. Vi har her som alle steder i plante- og dyreriget at gøre med det fundamentale forhold tilpasning, en organisme skal være nøje tilpasset til de omgivelser, den lever i. Ved bestøvningen ved insekter må man vel sige, at der er tale om en gensidig tilpasning. En tysk zoolog har brugt et udtryk fra musikken, punkt og kontrapunkt. Om de variationer, der finder sted i naturen, kan man som Monod bruge udtrykkene tilfældighed og nødvendighed, de nye former, der fremkommer, skal. hvis de skal vedblive med at eksistere, være helt i overensstemmelse med de betingelser, hvorunder de skal leve eller vi kan sige med Kepler »intet til Guds skaberverden er planløst«. H/. 142


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above