Page 151

BIND 7

let, og vi har derfor endnu ingen direkte forbindeise tii den tidiige middel- aiders fund. Denne periodes fund må dog findes et eiier andet sted i byen. Udgravningerne har vist, at undersøgelsesområdet gennem 700- og 800-tal- iet har haft 3 forskellige funktioner: Først har det været landbrugsareal. Flere steder kunne der i toppen af den oprindelige sandoverflade iagttages plovspor gående på kryds og tværs. - Direkte oven på denne dyrkningshorisont lå der et stort møddingslag på op til 1 m's tykkelse. Det bestod hovedsagelig af kreaturgødning, der på steder var næsten helt uforrådnet. - Og oven på møddingen var der talrige bebyggelseslag. De viste sig som tynde afgrænsede lag af ler eller humusholdigt jord vekslende med lyse sandlag. Lerlagene må opfattes som husgutve og sandlagene til dels som udjævningslag mellem forskellige bebyggelser. Egentlige huskonstruktioner var det meget vanskeligt at få frem. Dette skyldes hovedsageligt, at der er tale om udgravning i en by. Naturligt nok må man her tage hensyn til eksisterende bygninger og beplantninger, men det betyder samtidigit, at undersøgelsesområdet ofte bliver stærkt begrænset. Hertil kommer, åt 700/800-tals lagene mange steder var forstyrret af senere tiders endgravninger, hvilket yderligere begrænsede arealet. Trods alt er det dog lykkedes at få en række væsentlige oplysninger om bebyggelsen. Der er fundet to mindre hytter (såkaldte grubehuse) samt en dobbelt række af træpæle, der muligvis er den ene væg i et langhus. - Mest interessant er dog de bebyggelseslag, der blev undersøgt ved sidste sommers udgravninger i Kunstmuseets have. De opdelte sig i en række aktivitetsområder, liggende ved siden af hinanden parallelt med Nicolajgade. To af disse gav særligt vigtige fund, og de skal derfor omtales lidt nærmere. 1 det ene var der rester af et bronzestøberværksted. Spredt ud over et mindre areal fandtes en mængde dele af støbeforme og smeltedigler. Vores bronzestøber havde hovedsageligt beskæftiget sig med smykkeproduktion, og ud fra smykkernes form kunne hans aktivitet dateres til 800-tallet. - - Længere mod vest fandtes rester af et glarme- sterværksted, eller rettere af et perle- magerværksted. Indenfor et klart afgrænset område lå her en række ildsteder, og spredt omkring disse var der en mængde glasaffald, perler og halvfabrikata til perlefremstilling. Der er ingen tvivl om, at der her gennem længere tid har været fremstillet glasperler. Ved ildstederne lå tre af perlemagerens redskaber: en lille benspatel, en flad jern- pande samt en flad sten med hugget fordybning foroven, der evt. kan have været brugt til at lægge varme ting fra på. Ud af husfundene og værkstedssporene blev der fundet 2 brønde: Den ene havde en meget fin brøndkasse bygget af svært tømmer, f den anden var brøndkassen lavet af en udhulet træstamme. Af de fundne genstande ved udgravningerne udgør keramikken nok den største del af fundmaterialet, og det meste af denne udgøres af lokalt producerede lerkar. Nordisk keramik fra vikingetiden og tiden umiddelbart før er ualmindelig ringe både sammenlignet med andre oldtidsperioder og med middelalderen. Der er tale om grove håndlavede kar, der kun sjældent er dekoreret. Men der er det interessante ved Ribe-keramikken, at der ud over denne hjemlige produktion findes en pæn portion skår af fint forarbejdet keramik fra Rhinegnene. Sammenlignet med Norden var man her langt forud i den keramiske teknik. Man havde finere ler og en bedre brændingsteknik, men den mest iøjnefaldende forskel er, at den rhinske keramik i modsætning til den nordiske blev fremstillet på drejeskive. Denne teknik når først op til os i middelalderen. Metalsageme er ligeledes talrige og repræsenteret ved en lang række forskellige former. - Af største betydning for dateringen af bebyggelsen er fundet en del sølvmønter. De er endnu ikke 145


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above