Page 154

BIND 7

var blevet luvslidt, var en almindelig fremgangsmåde i de dage for tøj af bedre stof, men min fader fik sin overfrakke vendt to gange for at klare den vanskelige tid. Jeg husker, at min fader ved en bjærgningsauktion fra et strandet skib købte en rulle virkelig fint stof i en ejendommelig søgrøn farve. Det var godt køb, for det strakte ikke alene til et sæt tøj til min fader, men hele familien blev klædt op i søgrønt, så længe det varede. Hvilket øgenavn ville jeg ikke have pådraget mig fra mine kammeraters side, om det havde været i dag. Når julen nærmede sig, havde der i ugevis været lange og bekymrede spekulationer om, hvad fader skulle gøre, og der var lavmælte dystre forhandlinger mellem ham og moder om indholdet af familiens tegnebog, som aldrig var velspækket; men ti! sidst løb det frydefulde budskab gennem huset fra kælder til kvist, at nu var bestemmelsen taget, om så citronen skulle presses til det yderste, hvilket betød, at man blæste alle bekymringer et langt stykke, og så gik det løs. Det er et primært træk i danskernes tro, at enhver, der forlader en vens hus eller enhver andens hus i juletiden uden at deltage i dets måltider, er med til »at bære julen ud«, hvilket ingen under nogen som helst omstændighed må gøre. Blandt andet af den årsag var ethvert hus et helt bageri fra midten af december og indtil juleaften, og åh, hvilken kvalitet af kager var det ikke. Moder rørte dejgen til småkager i et stort hestetrug anskaffet til dette særlige formål. Jeg tror, der medgik så meget som en hel sæk mel og i kandevis af sirup og hvad man ellers brugte til blandingen. Hvilket gys, når vi bøm stod og så de laviner af gode sager, der blev hældt i truget. Hvad kunne der ikke komme ud af det? Hele familien strømmede til for at hjælpe med at lave kager og pebernødder, der var små krydrede kvadratiske kager, som vi spillede kort om og fyldte vore lommer med ustandselig gnavende på dem. Juleaften var selvfølgelig den store og velsignede stund. Det var den ene- BarndoMMh/emmef pd h/ørne? <3/ Soriebrødregade og Køfbo/tsh'ppe. ste nat i hele året, hvor der blev holdt gudstjeneste med levende lys i den gamle grå domkirke. Myriader af vokslys strålede ud i mørket, men nåede ikke at sprede det. Mørket dvælede under de høje buer, hvor den ærværdige præsts stemme skiftede med menighedens svar, og bag ved det altsammen blandede sig med drengekorets diskanter, idet de kæmpede sig frem i bølger, snart drømmeagtigt som i erindring om gamle dage, snart skarpt kastet tilbage fra stenmurenes kroge og hjørner, og til sidst orglets triumffanfarer, som jog frem som en sejrende hær, der fejede alt til side foran sig. Luften blev tung af granduft og brændende vokslys, og orglets kamptummel for hurtigere og hurtigere forbi. 1 skyggerne af de grå piller stod stirrende spøgelser og pansrede knægte, hvis navne var indhugget i gravstenene, der stod rundt omkring. Alie disse juleaftener, som uløseligt var sammenknyttet med moders venlige øjne og de mange glade råb om glædelig jul alle vegne fra, har i mit hjerte 148


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above