Page 159

BIND 7

Damvej og Holmevej fra Wittenberg- skolen og hen til skæringen med omfartsvejen er bievet så stærkt trafikeret, at beboerne er kraftigt generet af støj og rysteiser. Der pianiægges derfor en afiastningsvej syd om bebyggeisen. Den skal udgå fra Hadersievvejens bøjning øst for jembaneskæringen og i iige lin- je fortsætte over tii hovedvejen. Dette har voidt hovedbrud og megen diskussion, idet vejdirektoratet kræver de i nærheden iiggende øvrige tii- og fra- kørseisveje ved hovedvejen iukkede. Det gæider såiedes den direkte vej sydfra mod Ribe og Hoimevejen ved omkørselsvejen. På det sidste er der fremkommet en alternativ iøsning, der går ud på at føre afiastningsvejen fra Haderslev til skæring med Tøndervejen således, at der opstår et regulært kryds syd for byen, hvor Tøndervejen føres lige ind til Ribe. Tøndervejen og Haderslevvejen må anses for at være lige befærdede. Der har været rejst kritik vedrørende vedligeholdelsen af Slotsbanken. Det kniber med tilstrækkelige midler, og som et eksperiment har man forsøgt sig med indhegning af banken og græssende kreaturer. Dette var en dårlig idé, og kvæget er da heldigvis efter stærke protester igen fjernet. Ribes grundvand er ikke sunket. Grundvandspejlet har de sidste hundrede år ligget % meter over dansk normal nul. Man vil i fremtiden føre kontrol med grundvandstanden i et af de borehuller, der blev boret ved Domkirken ved undersøgelsen af grunden under den. Forstærkningen af Ribediget ventes påbegyndt april 78. Den vil i det væsentligste bestå i en forstærkning af diget ved hjælp af indpumpet sand, hvoraf det viser sig, at der findes rigelige mængder i vadehavet. Derimod er det mere problematisk med forekomsten af den klæg, der skal bruges til en overfladebeklædning. Den må muligvis hentes langt borte fra. Tilslikningen er langt mindre ved Ribe end den f.eks. er ved Tøndermarsken. Dette vil forstyrre forstærkningen, der er kalkuleret til 30 mio. Endvidere regner man med at indrette højvandspumper til udpumpning af bagvand, når dette under længere tids lukning af sluserne oversvømmer landet bag digerne. Denne del er projekteret til andre 30 mio., hvoraf EF evt. yder 25 pct., når staten betaler 5 pct., medens amt og lodsejere betaler resten. Flere og flere anskaffer sig lystbåde. Det ses også i Ribe, hvor der efterhånden viser sig mange besøgende navnlig tyske sejlsportsfolk i havnen. Imidlertid går tendensen mod stadig større og større både for at kunne klare sejladsen på Vesterhavet. Disse kan ikke gå op til Ribe på grund af den lave vandstand i åen, hvorfor Ribe Sejlklub ønsker at oprette en marina ved Kammerslusen. Der skal ligeledes gøres et fremstød med en oplysningskampagne om havnefaciliteterne for lystbåde langs den jyske vestkyst mellem grænsen og 153


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above