Page 75

BIND 7

Bølgerne slikker op på den dei af digekronen, som blev iagt på i 1924-25 efter Reisbykatastrofen. Bøigetoppene s!år jævnligt over digekronen, og vi bliver gennemblødte af saltvand. ... Vi skynder os videre til Kammerslusen. Småflokke af nysgerrige, vel i alt en halv snes - ingen på nogen måde ophidsede. Det er unægtelig også et pragtfuld skuespil, men bølgerne slår ikke op over her. Hurtigt tilbage til Ribe. Da vi kommer til A 11, er der sat et skilt op med ^Indkørsel forbudt* for vejen mod diget. Da er klokken ca. 13.20. Ingen varsling har lydt, og medlemmer af min familie synes, det er lidt underligt, at jeg ringer til stadsingeniør og politikontor (mellem 13.30 og 13.45). Kl. 13.45 stoppes børnebørn og negativer og lydbånd fra Nationalmuseets centralasiatiske ekspeditioner i bilen og køres til venner med to etages hus i Kongensgade. På vejen møder jeg en højttalervogn på Holmevej og får gennem ruden en seddel i hånden. Da lasten er afleveret i Kongensgade, kører jeg tilbage til Holmevej. Huset er aflåset og tomt. Familie og venner - kan jeg se - har reddet mange ting. jeg samler yderligere sager sammen, som vi nødig vil miste, og bærer det ud i vognen. Naboen kommer løbende over for at tilbyde sin hjælp, jeg beder ham give mig et praj, hvis han fra sit toetages hus skulle se havmasserne komme. ... Imellem alle mulige mere eller mindre intet sigende interviewer og historiske betragtninger over stormfloden i 1362 (!!) kommer pludselig oplysningen om, at vandstanden omkring Mandø er faldende. ... Vi ånder lettede op. Klokken er 15.30. ... Kl. 15.50. Der er endnu en halv time til, at vandet vender. Da det er så tilfældigt og modsigende, hvad man får at vide gennem de officielle kanaler, går jeg op på Slotsbanken cg holder gennem den næste halve time gennem en kikkert øje med, om havmas- seme alligevel skulle bryde igennem nogetsteds. Kl. 16.30 vender vi alle glade tilbage til vort hus. Denne stormflod er ikke den eneste advarsel, Vesterhavet har givet beboerne bag det spinkle dige. 1 1962 havde man den store stormflodkatastrofe for Hamburg-området. Den kunne ved lidt ændrede vindforhold og lidt nøjere sammentræf af tidspunkterne for storm og springflod have ramt marskområ- deme i Danmark. Det bevirkede, at ministeriet for offentlige arbejder i 1964 nedsatte *et udvalg til overvejelse vedrørende sikringsforanstaltninger mod sormflodsfaren i Tønder og Ribe Amter «. Dette udvalg blev kort benævnt )>Stormflodsudvalget«. Udvalget nedfældede sine resultater i en samlet betænkning, der efter 10 års overvejelse kom i foråret 1975 og var et resultat af betænkninger fra adskillige underudvalg, tidligere nedsatte udvalg og fra eksperter, der hver tegnede sig for forskellige sider af kystsikringsproblemerne. Betænkningen stilledes til rådighed for folketinget, der ud fra denne må træffe de afgørende beslutninger. Dette er muligvis, fremskyndet af stormfloden 1976 sket, når dette blad udkommer. Denne betænkning er den væsentligste kilde til det følgende. Den sydlige del af Nordsøområdet udgør geografisk et område, der trues af stormfloder, idet storm kommende vestfra fra Atlanterhavet presser vandet nordfra ned i en næsten lukket lomme, som Nordsøen danner, og det stærkere og stærkere eftersom lommen indsnævtes i bredde og dybde. Det samme gør også det af Månen frembragte tidevand, hvor forskellen på flod og ebbe ved Hirtshals er 0,3 m, ved Blåvandshuk 1,6 m, ved Højer sluse 2 m og ved Husum 3,5 m. Endelig giver også Solen anledning til ebbe og flod. Når de to sidste indtræder samtidigt, får man springflod, det indtræder ved hver nymåne og fuldmåne. Hvis alle tre faktorer indtræder samtidig har man stormfloden, der fører til oversvømmelse af tilgrænsende ubeskyttede lavere liggende landområder, og det har i århundreders løb ført til utallige stormflodkatastrofer, især i de sydlige områder, hvor virkningen er størst. Fig. fortæller lidt om forholdene. 69


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above