Page 86

BIND 7

Lektor Louise Mortensen in memoriam Frk. Mortensen er gået bort. Hun fyldte 85 år i januar og dode den 27. februar. Første gang, jeg stiftede bekendtskab med tektor Louise Mortensen var i 1944 ved den skriftlige optagelsesprøve i regning til mellemskolen, hvor hun havde tilsynet. Pludselig blev der luftalarm, og frk. Mortensen gennede os allesammen ned i skolens beskyttelsesrum under Puggård med ordre til ikke at snakke sammen om opgavernes løsning! Louise Mortensen var den sidste af generationen af lærere fra tiden lige efter 1. verdenskrig. De kom til skolen i de unge år og blev der til deres dages ende - en gruppe lærere, som for tusinder af dimittender fra Ribe Katedralskole blev en art institution, ja selve symbolet på skolens ånd og tradition. Kun få bliver det forundt at arbejde med i en skoles udvikling, som frk Mortensen gjorde det i over 50 år på Ribe Katedralskole. Ikke mindre end 5 rektorer har skolen haft i frk. Mortensens funktionsperiode. Hun blev student fra skolen i 1911 - det berømte hold, der talte navne som grønlandsfor- skeren Lauge Koch, lektor Maltbæk, generallæge Fasting-Hansen, dr. Agnes Filskov og civilingeniør Ejnar Thorsen. Hun blev cand. mag. i fysik, kemi og matematik i 1918 og vendte straks tilbage til sin gamle skole som lærer - fra 1951 som lektor. En kvindelig lærer i et fag som fysik har vel i tidens lob fristet enkelte mere umodne elever til tanker i retning af det kønsdiskriminerende: i et sådant praktisk betonet fag havde mange før i tiden svært ved at anerkende en kvinde. Men sådanne tanker blev gjort til skamme. Frk. Mortensen håndterede sit fags praksis såvel som dets teori med stor dygtighed. Som pædagog stillede hun med en god portion gammeldags strenghed uomgængelige krav til 80 flid og viden hos sine eiever. Undertegnede vil gerne vedstå sig de taknem- iige tanker, der vandrer tilbage til hende, når man i dagligdagens situationer så ofte anvender fysikkens grundbegreber, velindlært i mellemskolen hos frk. Mortensen. Louise Mortenseti var som menneske beskeden og udadtil ret reserveret, men gammeldags skoledisciplin og akame- misk reserverethed var imidlertid ikke udtømmende karakteristika for hende. Bag det reserverede ydre lærte mange i årenes løb et varmhjertet og meget venligt menneske at kende. Også skotens elevaktiviteter udenfor timerne havde hendes medleven og interesse. Gennem årtier vat hun storleverandør af prægtige lagkager til Heimdals fester - et kærkomment indslag, der altid gav anledning til megen humørudfoldelse. Frk. Mortensen levede i sine sidste år tilbagetrukket fra skotens liv, men når man kom i kontakt med hende, fornemmede man til det sidste en usædvanligt levende interesse for alt, hvad der vedrørte hendes gamle elever. Ikke alene huskede hun navnene, hun vidste også besked om deres job og hvor de boede, og hun forhorte sig aitid ivrigt om deres liv og virke, jeg har selv oplevet at træffe frk. Mortenseti tilfældigt mange år efter studentereksamen. Hun overraskede mig meget ved sin lynsnare genkendelse (selvom jeg endda kun havde haft hende i mellemskolen), og hun gav sig ivrigt ti! at diskutere indholdet af en kronik, jeg havde begået. At hun stadig var lyslevende af ånd, omend hun rent fysisk havde adskillige besværligheder de sidste år, kan også bevidnes af studenterholdet 1950, der sidste sommer havde hende som gæst ved deres 25-års jubilæumsfest. Deltagerne her fortæller, at hun var endog meget veloplagt og åndsfrisk, erindrede med tydelighed jubilarernes fa


BIND 7
To see the actual publication please follow the link above