12
TRYGHED UNDER
BANDEKONFLIKT
2017 og 2018 var præget af voldsomme konflikter mellem
bandegrupperingerne LTF fra Indre Nørrebro og Brothas fra Ydre
Nørrebro. Borgere, børn og unge samt fagpersoner i de berørte
områder havde forskellige reaktioner. Nogle følte, at det var utrygt og
usikkert at bevæge sig i det offentlige rum – til og fra skole, klub og
arbejde. Andre unge trak sig væk fra deres lokalområder og tog andre
steder hen i byen, fordi de var bange for at befinde sig i lokalområdet.
Skoler, klubber, gadeplan, politi og mange
andre parter rykkede sammen og
satte alle kræfter ind på at forhindre, at
unge over og under 18 år fra de berørte
områder udgjorde mål på gaderne, og
at unge under 18 år blev en del af voksenkonflikten.
Personale fra klub og gadeplan fortæller
her, hvordan de oplevede de
intense måneder, hvordan de forsøgte
at skabe en helt normal hverdag i helt
usædvanlig presset tid.
Klublederen
Kim Valbjørn, leder af klubberne i Bispebjerg
Syd
- Unge under konflikten brugte klubberne
som et helle, hvor de var trygge.
For de unge er det tydeligt, hvad klubberne
står for. De ved, hvad vi som kommunalt
tilbud accepterer og ikke accepterer,
fx at de går klædt med bandesymboler.
Under konflikten opfattede de unge
det som positivt, når nærpolitiet kom
forbi og talte med dem. Det gjorde de
ikke på samme måde før. De unge kunne
sagtens skelne mellem de politimedarbejdere,
der kom på hygge- og dialogbesøg,
og dem der stod for beredskab
og visitation. Ud over politiets besøg
var vi regelmæssig, og særligt hvis der
var blevet skudt, i dialog med de unge.
Særligt visitation havde de et behov for
at tale om.
Også forældrene var meget påvirkede.
Når mørket var ved at sænke sig,
blev de unge ringet hjem, og medarbejderne
fra klub og gadeplan fulgte dem
hjem i hold.
Områdechefen
Mikala Jørgensen, områdechef i Børne-
og Ungdomsforvaltningen.
- Klubberne kunne i en helt usædvanlig
utryg tid tilbyde en normalitet
med helt almindelige fælles aktiviteter.
I klubberne var de unge ikke under et
pres for at blive opsøgt, som de var på
gaden. Der var i perioden ekstraordinært
åbnet, og det var der mange unge,
der benyttede sig af.
Klubberne havde også udegående
personale på gaden, som vejledte og
støttede børn og unge og forsøgte at få
så mange unge som muligt ind i klubben.
Personalet var iklædt gule veste, så de var
synlige. En positiv sideeffekt var, at det
også gjorde andre borgere mere trygge.
Det blev tydeligt, at kommunikationen
ud til alle led er af stor betydning.
Det betyder noget, at vi er skarpe på
information, og at alle parter har samme
information. Vi har fået styrket kommunikationen
gennem Hovedstaden
Beredskabs krisehåndterings-platform,
hvor SSP sender informationer ud til relevante
ledere og medarbejdere, og det
fungerer rigtig godt.
Gadeplan
Sami El-Shimy, leder af Københavnerteamet
i Socialforvaltningen
Kirsten Elisa Pedersen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), arbejder på
et forskningsprojekt om fritids- og ungdomsklubbens betydning for børn og unges fællesskaber
i udsatte boligområder. Formålet med projektet er at sætte fokus på børn og
unges opvækst og hverdagsliv i udsatte boligområder, herunder at sætte eksplicit fokus
på børn og unges bevægelser ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger.
Rapporten forventes færdig efteråret 2019.