23
Vi skal inddrage forældrene mere. Forældrene skal mere på banen.
Samarbejde med forældre er en forudsætning for godt
kriminalitetsforebyggende arbejde. Mange SSP’ere oplever det svært at
nå igennem til især minoritetsfamilier med de bekymringer, de har for
et barn eller en ung og mødes i stedet med mistillid. Hvorfor det kan
være tilfældet, har Manal Dbouk et bud på. Hun er projektmedarbejder
i Helhedsplanen Amagerbro, og har skrevet speciale i pædagogisk
antropologi om minoritetsmødres oplevelser og erfaringer i mødet med
fagpersoner fra kommunen og på skoler. Titlen på specialet hedder
”Kampen om barnet”, fordi nogle familier oplever, ifølge Manal, at de
er i en kamp om deres barn, hvor modstanderen er det offentlige -
sagsbehandleren, skolelæreren, klubpædagogen og politiet.
Mistillid smitter…
Manal Dbouk har interviewet og observeret
to grupper med mødre i to kvindeklubber.
De to grupper har vidt forskellige
opfattelser af, om kommunen
og de institutioner, hvor børnene går, er
en modstander eller en medspiller. Hun
konstaterer, at mødrenes personlige
oplevelser og erfaringer med ’systemet’
ofte danner grundlag for den måde, de
videre håndterer børnenes opdragelse
på samt deres deltagelse i det danske
samfund.
Fælles for de to grupper var, at deres
syn på samfundet og på dem selv ofte
hang sammen med de fællesskaber,
som de indgik i. Den ene gruppe var
præget af mistillid over for kommunen,
som for nogen bundede i, at de følte sig
anderledes behandlet på grund af deres
religiøse tilhørsforhold og har haft negative
oplevelser med etniske danskere,
siger Manal Dbouk, og peger på, at
mistilliden bliver forstærket i kvindefællesskaberne,
hvor mødrene vender de
negative oplevelser med hinanden,
Mødrene havde en oplevelse af, at
kommunen og skolen modarbejdede
dem og ville bestemme over deres børn
og den måde, de opdragede på deres
børn på. I virkeligheden er det ofte ikke
et bevidst forsøg på at modarbejde familierne.
Det er nærmere en reel bekymring
og et forsøg på at få børnene til at
indgå som en lige del af de sociale fællesskaber.
Den fortælling, de havde indbyrdes
om det offentliges skjulte dagsordner
og deres målrettet modstand
mod muslimske familier, gør det svært at
skabe og bevare et tillidsfuldt forhold og
bidrager til en højere grad af mistillid.
… men det gør tillid også
Den anden gruppe kvinder, som Manal
Dbouk fulgte, havde et helt andet syn.
De var mere trygge i relationen til systemet,
som de viste tillid. Deres børn
var både præget af værdier og normer
fra mødrenes hjemlande og fra det danske
samfund, og i modsætning til den
første gruppe var det accepteret, at
børnene både var påvirket af hjemmet
og institutionerne. De så kommunen
og skolen som hjælpere og oplevede
henvendelserne fra skolen som en bekymring
og ikke en kontrol. Det var den
positive indstilling, som mødrene delte
med hinanden, og det var med til at
styrke tilliden og tiltroen til, at myndighederne
ville deres børn det bedste.
Så i begge grupper er det, at de deler
deres oplevelser med hinanden, med til
at konstruere et fællesskab, der enten
medvirkede til at skabe tillid eller mistillid.
Manal Dbouk bruger i dag sin viden
fra specialet i arbejdet som projektmedarbejder
i Helhedsplanen Amagerbro,
hvor hun har daglig berøring med
udsatte familier. Hun samarbejder også
med den lokale skole, hvor hun rådgiver
i sager, hvor kontakten til forældrene er
udfordret. Manal har holdt foredrag for
SSP lokaludvalg på Amager, hvor hun
har givet nogle anbefalinger videre,
- Skab positive erfaringer i mødet
mellem forældre og institutioner og få
disse erfaringer ud i forældrenes netværk.
- Husk at snakke om det, der går godt.
Ros forældrene for de små ting.
- Fortæl forældrene konkret og ærligt,
hvad du forventer af dem.
Hvis du ønsker et oplæg fra Manal på
din arbejdsplads, i SSP lokaludvalg eller
andet, skal du henvende dig til din SSP
konsulent.