
3
Det er min særlig betroede opgave
at forfatte lederen til den genopstandne
SSP Posten. Det bliver første
og sidste gang i denne omgang,
at den opgave tilfalder mig. Når du
sidder og læser dette, er den nye
sekretariatschef for SSP København
startet.
Byd den nye sekretariatschef
velkommen
Riad Tolba starter den 1. april og
skal som sekretariatschef sætte retning
for SSP Københavns kriminalitetsforebyggende
arbejde. Riad har
mange års erfaring i Københavns
Politi, senest som pressetalsmand.
Hvis Riads navn virker bekendt i SSP
sammenhænge, er det fordi han har
været politiets repræsentant i SSP
ledergrupper i Bispebjerg, Brønshøj
Husum og Vanløse. Riad glæder
sig til at lære SSP organisationen
bedre at kende og vil, i det omfang
det er muligt og introducere sig på
SSP lokaludvalgs-, ledergruppe- og
koordinationsgruppemøder.
Ungdomskriminalitetsnævn og SSP
1. januar 2019 blev ”Lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet” en
realitet. Vi skal nu vænne os til, at
ord som ungdomskriminalitetsnævn
og ungekriminalforsorg bliver indarbejdet
i det sprog, vi taler sammen
i forebyggelsesarbejdet. Mange har
spurgt, hvad det kommer til at betyde
for SSP-samarbejdet generelt og
enkeltsagsbehandlingen i særdeleshed.
Lige nu har vi ikke svar på alle
spørgsmål. De første sager er kørt
igennem, og vi er ved at gøre os de
første spæde erfaringer. Når vi ved
mere, orienterer vi naturligvis organisationen.
SSP Posten er tilbage
Sidste gang SSP Posten udkom var i
2017. SSP sekretariatet har i en periode
kun sendt elektroniske nyhedsbreve
med korte artikler, men der er
i organisationen efterspørgsel på et
medie med mere uddybende artikler.
Derfor genopliver vi SSP Posten,
som supplerer nyhedsbrevet og vil
udkomme 2-3 gange om året som
bladre-pdf.
Digital adfærd fylder
I denne udgave af SSP Posten kan du
læse artikler om alt fra social kontrol
til bandekonflikt. Men særligt ét
indsatsområde fylder meget og går
igen i stort set alle SSP lokaludvalgenes
årsplaner. Det er unges brug
af sociale medier og digital adfærd.
Hvordan man lokalt vælger at sætte
ind, er meget forskelligt. Læs, og lad
jer inspirere af andres ideer.
LEDER
Ole Lauridsen,
SSP konsulent og konstitueret sekretariatschef