
8
Hej jeg er en pige (på 12 år) som
egentligt har det rimelig godt i skolen -
både med venner og med lektier, men
her for tiden har jeg opdaget, at der er
rigtig mange hemmelige instagram chatte,
som jeg ikke er med i, men som alle
bedste venner er med i, og det går
mine sammen
meget på fordi, når jeg så er mig med dem, skriver de næsten kun
i det der chatte eller fortæller mig om,
hvad folk skriver om derinde, og det gør
mig lidt ked af det fordi jeg nemlig også
først lige er kommet med ind i klasse
chatten. Troede faktisk, at jeg var en af
de populære i klassen, men det er jeg så
alligevel ikke? Hvad skal jeg gøre...
Jeg er lige startet i min nye klasse. Vi var
til fødselsdag, og vi legede S P eller K.
Jeg skulle kysse en af pigerne - det var
sjovt, men næste dag var der nogle af
pigerne som havde taget en snap mens
vi kyssede og så havde de sendt den
rundt til ALLE på årgangen - og det er
vildt pinligt. Jeg vil ikke i skole igen. Jeg
hader min nye skole.
Annette Bülow, SSP konsulent på
Amager fortæller, at skoler og klubber
oplever, at børn og unge kommer ud i
situationer på de sociale medier, som
de ikke kan overskue.
- Vi kan godt stå som voksne og formidle,
hvorfor det ikke er så smart at
true hinanden på nettet, og at de unge
skal tale pænt til hinanden i det virtuelle
rum. Men de unge er altid et skridt
foran de voksne. Derfor har alle fire SSP
lokaludvalg på Amager valgt at uddanne
et hold 7. klasses elever, som skal
undervise yngre elever om adfærd på
nettet.
Digitale klasseregler
Undervisning, tjek. Diplom, tjek. Next
up, undervisning af de yngre elever. På
Skolen ved Sundet var det et hold nervøse
og spændte ambassadører, som
stod for at undervise skolens 4. klasser.
Ambassadørerne havde udviklet powerpoint
materiale med cases fra Børnetelefonen,
gode råd og oplæg til debat
og gennemført en generalprøve. Nu var
de klar.
Casper Simonsen, lærer på Skolen
ved Sundet og skolens repræsentant i
SSP Sundby Sydøst, er tydeligt stolt af
”sine” elever.
- Undervisningen gik rigtig godt. Det
var en fed oplevelse, og ambassadørerne
var helt ’høje’ bagefter. De mindre
elever synes, at det giver noget, at det
er lidt ældre børn, der står for undervisningen.
De er ikke ret mange år ældre,
men er alligevel autoriteter. Lærerne
har givet udtryk for, at elev til elev undervisningen
giver god mening. De er
glade for den dialog, som besøget affødte,
og det har givet anledning til at
tage emnet op efterfølgende.
Oplægget, som ambassadørerne, laver
for klasserne, tager udgangspunkt
i cases, hvor der bliver lagt op til en
snak om, hvordan eleverne indgår i fællesskaber
på nettet på en god måde,
hvad de kan gøre, hvis de selv eller andre
bliver udsat for digital mobning og
hvordan de passer på sig selv og andre
på nettet. Også emner som samtykke,
aldersgrænser, trusler, personlige dage
og brevhemmelighed bliver taget op.
Samtidig bliver klasserne opfordret til
at lave et sæt digitale klasseregler for
måden, de vil være sammen online fx
inden for temaerne fællesskaber, mobning
og ’pas på dig selv’.
Nye ambassadører på vej
Også næste skoleår skal der uddannes
nye digitale ambassadører.
- Vi er i gang med at finde det næste
hold blandt de nuværende 6. klasser. I
første omgang skal de interesserede
beskrive, hvorfor de vil være ambassadør.
Det er vigtigt, at de er helt klar over,
hvad det indebærer, og at de har interesse
for og holdninger til emnet. De
skal være deres opgave bevidst, og det
kræver en vis modenhed, siger Casper
Simonsen.
Arbejdsgruppen fra Amager ønsker
også at styrke indsatsen over for forældre
og skal selv uddannes til at afvikle
forældrearrangementer. Derudover er
der planer om at lave task-forces på de
enkelte skoler, som er rustet til at kunne
håndtere konkrete udfordringer med
sociale medier.
SSP Østerbro er blevet inspireret af
indsatsen og vil i 2019 uddanne et hold
digitale ambassadører.
TEMA: DIGITAL ADFÆRD
Cases fra Børnetelefonen