Page 11

web 276128_Under hjelmene 1-2017 v2

TEMAU N D E R H J E L M E N E Nr. 1/2017 Et langt arbejdsliv Temaet i dette nummer af Under Hjelmene handler om, hvordan vi holder til et langt arbejdsliv Spar på kroppen Du har sikkert hørt mange gange, at det er en god idé at spare op til sin alderdom. Vi skal jo alle gerne nyde vores otium. Men tænker du på, at det også gælder din krop? Selvom det er sundt at bevæge sig – også på arbejdet – så er der grænser for, hvor meget kroppen kan holde til i længden. Brug kroppen fornuftigt I programmet ”Luksusfælden” på TV3 kan du se almindelige danskere, som bruger alt for meget i forhold til, hvad de tjener. På samme måde kan man overforbruge sin krop. For eksempel ved at løfte eller bære forkert eller for tungt. Eller ved at ligge på knæ for meget og lign. Det kan godt være, at du ikke mærker det lige nu, men du bruger stadig af ”kontoen”. Pensionsalderen stiger Vi skal også arbejde længere tid inden folkepension eller efterløn. Med alderen bliver kroppen også svagere, og måske skal man tænke på, hvordan man kan fortsætte med at arbejde i sit fag. For eksempel ved at skifte jobfunktion til noget hvor kroppen ikke belastes så meget. Hjælp hinanden med at passe på kroppen Hvis du bliver nødt til at forlade dit fag ”før tid”, skal du ikke blot leve med et dårligt helbred og mistet indkomst. Kan du klare et andet job? Kan du blive omskolet? Kan du få førtidspension? Du kommer i hvert fald til at sige farvel til faget og kollegerne. Derfor skal vi hjælpes ad med at passe på hinanden og især sikre, at de unge ikke lærer dårlige vaner af de ældre. De skal jo også holde i mange år. På de næste sider kan du læse meget mere om, hvordan vi sammen sikrer et langt, men også godt arbejdsliv. Hvornår kan du stoppe? Efterløns- og folkepensionsalderen for forskellige aldersgrupper. Født Efterløn Folkepension  Frem til 1954 60 år 65 år  01.01.1954 - 30.06.1954 60½ år 65½ år  01.07.1954 - 31.12.1954 61 år 66 år  01.01.1955 - 30.06.1955 61½ år 66½ år  01.07.1955 - 31.12.1955 62 år 67 år  01.01.1956 - 30.06.1956 62½ år 67 år  01.07.1956 - 31.12.1958 63 år 67 år  01.01.1959 - 30.06.1959 63½ år 67 år  01.07.1959 - 31.12.1962 64 år  67 år  01.01.1963 - 31.12.1966 65 år 68 år Ovenstående er, som reglerne er nu. Pensionsalderen skal vurderes hvert 5. år. Næste gang er i 2020. Det formodes, at følgende ændringer vil komme, som det ser ud nu: Født Efterløn Folkepension  01.01.1967 - 31.12.1970 66 år 69 år  01.01.1971 - 31.12.1974 67 år  70 år   01.01.1975 - 31.12.1978 68 år  71 år  Efterlønsalderen er i dag 60 år, og efterlønsperioden er fem år. Fra 2014 startede en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen, så den i 2023 vil lande på 64 år. Efterlønsperioden bliver samtidig gradvist forkortet fra fem til tre år. Det er en forudsætning for at få efterløn, at du betaler efterløns- bidrag. Man kan stadig tilmelde sig efterlønsordningen. Det skal gøres, senest når du er 30 år, og du skal betale til den i 30 år for at kunne benytte den. Kilde: Beskæftigelsesministeriet


web 276128_Under hjelmene 1-2017 v2
To see the actual publication please follow the link above