Page 12

web 276128_Under hjelmene 1-2017 v2

LØFT, TRÆK OG SKUB – Hvad siger reglerne?  Et løft er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Løft af byrder under 3 kg vurderes normalt ikke som tunge løft.  Vægt og rækkeafstand indgår i vurderingen af, om løft er sundhedsskadelige.  Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare.  Unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller -bevægelser skal undgås. Belastningen skal være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.  Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejde med manuel håndtering planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt.  Arbejdsgiveren skal sørge for, at ansatte, der udfører manuel håndtering, instrueres om, hvordan arbejdet udføres forsvarligt.  De ansatte skal have alle oplysninger, der er nødvendige for arbejdets udførelse, som fx vægten af byrden om muligt. Bæring  Det skal så vidt muligt undgås, at byrder skal bæres.   Ved bæring af byrder, der falder inden for skemaets gule område, bør transportvejen højst være ca. 20 m på plant underlag. Et trappetrin på transportvejen svarer til en bæreafstand på ca. 1 m.  En tommelfingerregel siger, at man højst må bære 20 kg. 20 meter, hvis byrden er tæt på kroppen. To-personers løft  To eller flerpersoners løft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.  Hvis to personer løfter sammen, må vægten ikke overstige 70 % af det, en enkelt person må løfte. Hvis hver person fx må løfte 30 kg, må to personer sammen kun løfte 42 kg. Dette skyldes, at vægten forskyder sig under fællesløft. Forværrende faktorer ved løft og bæring  Skæve løft, vrid i kroppen, bøj til siden eller stærkt forover  Højt tempo og gentagelser  Løft fra lave højder  Løft over skulderhøjde  Løft med én hånd  Lang rækkeafstand (uhensigtsmæssig placering af byrden)  Snævre pladsforhold og utilstrækkelig plads i højden  Ujævnt, ustabilt og glat underlag  Kulde, fugt, træk og blæst  Dårlig belysning (snublefare)  Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø eller travlhed, hvor der tages chancer  Løftearbejde udført med manglende rutine og uhensigtsmæssig arbejdsteknik  Løft/bæring, der indgår i et arbejde, som i øvrigt belaster ryggen Træk og skub  Træk og skub med kørende tekniske hjælpemidler skal foretrækkes frem for løft og bæring. Men også træk og skub af tunge byrder kan give sundhedsskader, fx ved igangsætning og opbremsning.  Der er ingen specifik grænse for, hvornår en transportvogn skal være motoriseret. Mange igangsætninger, opbremsninger, ujævnt og hældende terræn taler for krav om motor.  Underlag, hvor der skal foregå træk og skub, skal så vidt muligt have lille køremodstand og være stabilt, jævnt, vandret og ryddeligt.  Der skal være mulighed for at arbejde i hensigtsmæssige stillinger ved træk og skub, og der skal være tilstrækkelig friplads til at undgå håndskader m.v.  Slæbning af byrder minder meget om træk og skub og kan vurderes efter samme kriterier. Her er friktion mod underlaget en vigtig faktor sammen med arbejdsstillingen. Friktionen kan ofte reduceres ved brug af glat mellemlag, glidesøm, ruller etc. Tjek dine løft Med værktøjet Løftetjek kan du tjekke, om du løfter sundhedsskadeligt på dit arbejde. Prøv Løftetjek på Arbejdstilsynets hjemmeside eller hent den som app til tablet og smartphone. En lille animeret 3D-figur guider dig gennem otte trin med spørgsmål som fx ”Hvad vejer det, du løfter?” og ”Bøjer du ryggen, når du løfter?”. Til sidst bliver du præsenteret for et resultat, der indikerer, om løftet er sundhedsskadeligt eller ej. Samtidig bliver du informeret om, hvor løftet belaster kroppen, og om de muligheder der er for at forbedre løftet, så det er mindre belastende.  Når du har gennemført alle trin i Løftetjek, er det muligt at gå tilbage og ændre dine svar. På den måde kan du se, hvad der kan ændres på for at forbedre løftearbejde. Et værktøj til dialog Løftetjek er ikke en facitliste, der giver et entydigt svar på, om et løft er sundhedsskadeligt eller ej. Løftetjek kan derfor ikke erstatte den konkrete vurdering, der foregår på virksomhederne. Men værktøjet kan bruges til at give et billede af, om der er fare på færde, og som et udgangspunkt for dialog internt i virksomhederne – og mellem virksomhederne og Arbejdstilsynets tilsynsførende. Prøv Løftetjek på Arbejdstilsynets hjemmeside eller download app’en i App Store eller Google Play. Du kan også prøve Løftetjek på din mobiltelefon ved at scanne QR-koden her. Grænser for løft på stedet Grænser for bæring (>2 meter) Tæt på kroppen Underarmsafstand ¾-armsafstand >20 kg >12 kg >6 kg <20 kg <12 kg <6 kg MULIGE FØLGER AF SKADELIGE LØFT OG BÆRING Skader på grund af manuel håndtering kan bl.a. være diskusprolaps, hold i ryggen, slidgigt, uspecifikt rygbesvær, knoglebrud og forstuvninger samt muskel- og senelidelser i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Skaderne vil i første omgang ofte hindre, at man kan udføre manuel håndtering, men kan føre til varige lidelser, invaliditet og tab af arbejdsevne, hvis der ikke træffes foranstaltninger. (AT-vejledning D.3.1, Løft, træk og skub)


web 276128_Under hjelmene 1-2017 v2
To see the actual publication please follow the link above