Page 9

web 276128_Under hjelmene 1-2017 v2

De gode gamle dage Det var ikke kun i New York, der blev arbejdet i højderne Inden den gamle Lillebæltsbro stod færdig i 1935, havde mange, mange håndværkere arbejdet på at forbinde Fyn med Jylland. Stålkonstruktionen skulle selvfølgelig også males, for ikke at ruste bort. 25 malersvende – uden højdeskræk – ansat hos Malermester Albert N. Hansen fra Middelfart, udførte arbejdet med at male broens overbygning. En gitterkonstruktion, hvis samlede overflade udgør 145.000 m2. Alt stål blev først sandblæst i en 40 m lang hal, hvorefter der den første tid blev påsprøjtet blymønje - helt traditionel metalbeskyttelse. Her griber Fabrikstilsynet dog ind af hensyn til malernes helbred, og blymønjen udskiftes med det nye produkt ”Stålhud”, der indeholdt en meget stor procentdel zinkpigment i stedet for bly. Da broen blev indviet den 14. maj 1935 blev de to arbejdere, der døde under det 7 år lange byggeri, mindet i Trafikministerens tale. De døde var en 28-årig arbejdsmand, Carl Christian Sørensen, som blev ramt i hovedet af håndtaget til et spil, og tømrer Niels Christensen fra Kolding. Carl Christian Sørensen efterlod sig enke og 5 børn, og hans pung, der blev udleveret til enken, indeholdt 1,25 kr. AF PIA ENEMÆRKE BECKER KILDE: MELLEM LINIERNE – OM ENTREPRENØRERNE MONBERG OG THORSEN.


web 276128_Under hjelmene 1-2017 v2
To see the actual publication please follow the link above