Page 15

Under Hjelmene 2-16 FINAL WEB

Der tales en halv snes forskellige sprog på pladsen SIDE 11 Under Hjelmene nr. 2/2016 I nærheden af Fælledparken i København opfører Bygningsstyrelsen et 52.000 m2 stort nyt byggeri til Københavns Universitet. Byggeriet startede i efteråret 2014, og skal efter planen tages i brug i løbet af 2017. En så stor entreprise skal i EU-udbud, og 2 af de 9 entrepriser blev vundet af udenlandske entreprenører. Den spanske entreprenør, der vandt VVS- og ventilationsentreprisen, har benyttet sig af både danske og udenlandske underentreprenører. Men også flertal- let af de entrepriser, der er vundet af danske firmaer, har benyttet sig af både danske og udenlandske underentreprenører og/eller haft udenlandsk arbejdskraft ansat. Det har varieret over tid, men mellem 50 – 80 % af håndværkerne har været udenlandske. Under Hjelmene har snakket med arbejdsmiljøkoordinator Thomas Fløe fra firmaet Sweco, der på bygherrens vegne har haft det overordnede ansvar for sikkerhedsarbejdet på pladsen, om de udfordringer det har givet. Kommunikation altafgørende - Hvor mange forskellige sprog har I haft på pladsen, og hvordan har I håndteret det? En halv snes stykker i alt, men især 4 sprog har fyldt meget. Det er en stor udfordring med så mange sprog, og man kan ikke gå ud fra at have et fællessprog som fx engelsk. Det kan række et stykke af vejen, men ikke hele vejen. Hvis pladsens aktører ikke kan tale sammen, opstår der misforståelser og meget Arbejdsmiljøkoordinator Thomas Fløe (i midten) fortæller om pladsen. nemt konflikter, og derfor skal der være stort fokus på kommunikationen. Vi har arbejdet med mange virkemidler. Professionelle tolke til sikkerhedsintroduktion, kurser, toolboxmøder og oversættelse af sikkerhedsmødereferater, mønsterrunder m.m. Et af de vigtigste tiltag har været at udpege særlige ”kommunikationsambassadører” hos de udenlandske entreprenører, som kan tilkaldes af alle, og som sørger for, at der bliver koordineret og truffet aftaler og forebygget konflikt. Vi arbejder meget visuelt med budskaberne, bruger tegninger og illustrationer i mange sammenhænge. Sikkerhedsmøder - Hvis alle firmaer møder op til sikkerhedsmøderne med en arbejdsleder og en AMR som de skal, så bliver I jo nemt mere end 50 mand til møderne. Kan det lade sig gøre, eller hvordan klarer I det? Hvis der deltager alt for mange til et sikkerhedsmøde kan det nemt blive et navneopråb og ikke et møde med kvalitet. Vi har forsøgt at holde møderne med 20 – 25 deltagere. Det kan kun lade sig gøre, hvis de arbejdsmiljøansvarlige hos storentreprenørerne tager et stort ansvar for at medinddrage og kommunikere med deres underentreprenører. - Hvilket sprog holder I sikkerhedsmøderne på, og hvordan formidles beslutningerne så? Sikkerhedsmøderne holdes på dansk. Hvis der undervejs skal tolkes til 2 – 3 – 4 sprog mister mødet efter min mening kvalitet. I særlige tilfælde bliver der tolket til et enkelt sprog under mødet, men igen er det entreprenørernes arbejdsmiljøansvarlige, der skal forberede og formidle sikkerhedsmødet til arbejdsmiljøgrupperne og de ansatte, fx ved at holde toolboxmøder Om byggepladsen  100 firmaer har arbejdet på pladsen  10 firmaer har været udenlandske  1.200 personer har gennemgået sikkerhedsintrokurset  Ca. 750.000 arbejdstimer er præsteret  15 anmeldepligtige arbejdsulykker er sket  20 er ulykkesfrekvensen (ulykker pr. mio. arbejdstimer)  27,3 er gennemsnittet for byggebranchen i Danmark FAKTA Niels Bohr Bygningen - En byggeplads med mange sprog og kulturer om de væsentlige emner, der har været behandlet. Derudover oversætter entreprenørerne sikkerhedsmødereferaterne og mønsterrunderne til deres ansatte. - Hvad har de største udfordringer været, for at få sikkerheden til at fungere? Der er mange, men der skal hele tiden være fokus på kommunikation og kulturforskelle. - Har du nogle gode råd, du kan give videre til andre med lignende udfordringer? Mandskabet på fremtidens større byggeprojekter vil med stor sandsynlighed, som på Niels Bohr Bygningen, være af blandet nationalitet og med forskellig kulturel baggrund. Og i høj grad en forskellig baggrund, når det gælder viden om arbejdsmiljø og sikkerhed og evne til at forebygge ulykker og nedslidning. Der skal derfor lægges flere kræfter i at gennemtænke og forberede projekterne på at kunne løse disse udfordringer. Det kan være krav om sprogkyndighed, sikkerhedskrav i sociale klausuler, krav til uddannelse og kompetencer, formidling og kommunikation i byggeprocessen.


Under Hjelmene 2-16 FINAL WEB
To see the actual publication please follow the link above