Tips

Under Hjelmene 2-16 FINAL WEB

Faktisk findes der nogle rigtig gode og opfindsomme apps SIDE 16 Under Hjelmene nr. 2/2016 Under Hjelmene giver her sit bud på seks apps, der kan lette din arbejdsdag og støtte op om sikkerheden på din arbejdsplads Her er nogle apps – tjek! Der kan lette din hverdag – tjek! I forvejen kigger du nok med i din telefon en del gange i løbet af en dag, og måske bruger du allerede nogle af de apps, vi fortæller om her. For både telefonen, den bærbare computer eller iPad’en tjener for mange mennesker som en smart måde at få overblik over dagens planer og gøremål. Og faktisk findes der nogle rigtig gode og opfindsomme apps, der kan være med til at højne overblikket, effektiviteten og sikkerheden på din arbejdsplads. Her er en oversigt, som du og dine kollegaer kan gå på opdagelse i. Til slut er der bare at sige: Biib biib – biib biib – rigtig god fornøjelse.  Småhusbyggeri – på godt og ondt Arbejdsmiljøet ved småhusbyggeri er tit temmelig sløjt. Når det går værst til, er det helt fra etableringen af kloak, støbning af render, sokler og dæk, at de ansatte må gå i mudder til knæene og slæbe tunge gummistøvler afsted. Andre gange gøres det ordentligt. Der sættes skur op fra start, man laver en sandpude og dræner måske grunden allerede inden fundamentet laves. Så er der lagt en fornuftig linje, som kan give et ordentligt byggeri. Skurforhold Ved nogle småhusbyggerier mangler skuret helt. Andre steder har tømrere eller murere måske skur, men ikke de andre. De helt gode steder stilles der skure op, som kan benyttes af alle håndværkerne efter tur. Sådan en løsning er klart at foretrække. Det kan ikke være rigtigt, at håndværkere, der bygger fine nye huse, ikke engang selv har et skur med toilet osv. under byggeriet. Bygherre, typehusfirma eller hovedentreprenør kan opstille det, og så kan de andre leje sig ind, eller man kan fratrække det i entreprisesummen. Adgangsveje Selvom man bygger et lille hus, skal adgangsvejene også være i orden. Man skal kunne færdes i arbejdsfodtøj, og man skal kunne bruge trillebøre, trækvogne og selvkørende grej og hjælpemidler, uden at det synker i. Der skal også være lys, så man kan se, hvor man går, og hvad man laver. Stilladser Bukkestilladser er det mest almindelige på småhusbyggeri, men det er sjældent nok, specielt til gavle. Et andet problem er, at det tit er entreprenørens eget. Det vil sige, at når et firma er færdig med sin del, så tager man stilladset med. Så kommer næste firma og skal stille et nyt op. Det kunne være en idé at stilladset, på samme måde som skuret, blev fælles. Under alle omstændigheder skal det være i orden. Hvem har ansvaret De fleste småhuse sælges af typehusfirmaer, som også har tegnet og projekteret husene. De er derfor bygherrer, der skal sørge for fælles foranstaltninger, bortset fra hvis huset allerede er købt af den nye ejer, men så er typehusfirmaet i hvert fald projekterende. Og som sådan har man også ansvar for arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren har pligter overfor sine egne ansatte, men meget kan løses bedre i fællesskab mellem bygherre/ projekterende og udførende firmaer end hver for sig. Det kan gøres bedre Der er stor forskel på småhusbyggeri og på de firmaer, der laver det. Men der er ingen grund til, at alt skal sejle, fordi det er et lille byggeri. Kravene er stort set de samme som ved stort byggeri. Sikkerhed og arbejdsmiljø skal være i orden. Lad os finde sammen om tiltag, der medvirker til at højne arbejdsmiljøet, også ved småhusbyggeri. AF FLEMMING HANSEN BAR BA: Appen ”BAR Bygge & Anlæg” samler alle materialerne fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg – samt alle vejledninger. Appen sikrer også, at du har adgang til de fleste af materialerne, selvom du er offline. Du kan desuden tilføje bogmærker, gemme billeder og læse seneste nyt fra BAR BA. STØJ PÅ PLADSEN: Det svenske Arbejdstilsyn står bag appen ”Buller” eller ”Noise Exposure”, som kan bruges til at måle støjbelastninger hen over arbejdsdagen. På den måde tegner appen et billede af, hvordan det ser ud med både den akutte belastning – og af langtidspåvirkningerne. BELASTNING AF ARME: ”Ergoarmmeter” er endnu en svensk app. Den er udviklet af det anerkendte Karolinska Instiutet, og kan give et svar på, hvor belastende det er, når man arbejder med armen – eller armene – i bestemte vinkler ud fra kroppen. Appen har særlig fokus på problemer med nakke og skuldre. FARLIGE STOFFER: ”Farlige Stoffer” er et opslagsværk udgivet af Beredskabsstyrelsen. Her kan du finde relevant information om farlige stoffer. Du kan lave opslag i appen, når du er offline, og informationerne er i høj grad rettet mod hændelser, hvor der er tale om kemikalieuheld. DOKUMENTATION: ”Issman” er egentlig udviklet som et værktøj til kvalitetssikring, men appen kan også anvendes til dokumentation af hændelser og arbejdsmiljøudfordringer med både fotos og noter. TJEK DINE LØFT: Med appen ”Løftetjek” har Arbejdstilsynet fået fremstillet et værktøj, der gør det muligt at vurdere tunge løft. Har du derfor tunge løft i forbindelse med din arbejdsdag, kan du bruge appen til at finde ud af, om dit løftearbejde er sundhedsskadeligt eller risikabelt.


Under Hjelmene 2-16 FINAL WEB
To see the actual publication please follow the link above