Kan du sætte tal på,
hvor sikker din arbejdsplads er?
SIDE 12 Under Hjelmene nr. 2/2018
“
hvilket som helst sprog. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø
oplyser, at appen allerede bruges på
polsk, arabisk og tysk.
AF CHRISTINA TREBBIEN
OG KIRSTINE GREEN
Med Safety Observer er det lettere
at gennemføre sikkerhedsmålinger
og løbende følge op på sikkerheden
på byggepladsen.
Måleværktøj:
App måler sikkerheds-
niveauet på pladsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
har udviklet appen Safety Observer, som kan måle
sikkerhedsniveauet på din arbejdsplads.
Manglende rækværk, dårlig belysning,
farlige maskiner eller uhensigtsmæssige
løft. Det er bare nogle af de mange
ting, der har betydning for sikkerheden
på en byggeplads. Men hvordan sætter
man tal på en størrelse som sikkerhed?
Kan du fx sætte tal på, hvor sikker og
sund din arbejdsplads er?
Det spørgsmål er nu blevet en smule
lettere at besvare, efter Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) tidligere i år lancerede appen
Safety Observer. App’en kan kortlægge
alle de steder på arbejdspladsen, hvor
sikkerhed spiller ind – både de steder,
hvor det går godt, og hvor det står mindre
godt til.
Både manglerne – og de gode
eksempler
Pete Kines, seniorforsker på NFA og
én af udviklerne bag Safety Observer,
fortæller:
– Det unikke ved appen er, at man
ikke kun kortlægger dårlige ting, men
også de gode. Du bliver tvunget til at
spørge dig selv: ”Hvor er sikkerheden
til stede?”, og når vi gør dét, lægger vi
automatisk mærke til langt flere steder
på pladsen, hvor det er vigtigt at være
ekstra opmærksom.
Kan trykke ’send’ med det samme
Så snart observationerne er indtastet
på enten en tablet el. smartphone, bliver
resultaterne videresendt som en
PDF-rapport til din e-mail. Det betyder,
at du straks kan ”trykke send” og
orientere samarbejdspartnere og medarbejdere,
som skal sikre, at der bliver
fulgt op på manglerne.
Et sprog, der er til at forstå
– Når man får sat konkrete tal på sikkerhedsniveauet,
skaber man samtidig
et sprog, alle kan forholde sig til, og
som sætter skub i dialogen på tværs af
virksomheden, fortæller Pete Kines.
Det tællesystem, som Safety Observer
appen bygger på, stammer oprindeligt
fra Finland, hvor en gruppe
forskere for over 20 år siden udviklede
en model til at kortlægge sikkerhedsniveauet
i byggebranchen. I dag bruges
det på tværs af alle brancher, fx hospitaler
etc.
Gratis version på nettet
Safety Observer kan downloades i en
gratis version og ligger allerede i 150
appstores verden over. Appen findes på
engelsk og dansk, men kan – når man
opretter sine egne skemaer – bruges på
“
Eddie Andersen fra firmaet Christiansen
og Essenbæk om at bruge
Safety Observer:
– Jeg synes, app’en gennemgående
er god og nem.
Det er meget nemmere end
papir, fordi en iPad ikke er så
modtagelig for vind og vejr.
I vores skema er der også
stiger og stilladser, og det har
jeg ikke noget med i trafik-
afdelingen, så det er lidt irriterende,
at det er der.
Men vi er i gang med at
tilpasse skemaet på app’en,
så den passer lige til vores
afdeling.
Når vores afdeling får vores
eget skema, vil vi kunne have
et godt overblik over vores
egne runderinger. Desuden
får vi god mulighed for at
lægge noter ind til sidst, hvor
man kan tilføje noget eller
kommentere, hvorfor man
har svaret, som man har.
Det gode er, at du har
app’en lige ved hånden, hvis
man lige finder på, at man vil
lave en rundering.
Kom godt i gang med
Safety Observer:
Skan QR-koden og se en instruktionsvideo,
der viser, hvordan du
kommer godt i gang med at bruge
Safety Observer-appen.
Michael Anker Nielsen fra firmaet
Christiansen og Essenbæk. Michael
er medlem af arbejdsmiljøudvalget
og udtaler om brugen og
værdien af Safety Observer:
– Jeg bruger appen, fordi det
er 100 gange nemmere end
at stå med et stykke papir på
pladsen. Og så kommer man
hjem og skal skrive det rent,
og så kan man slet ikke læse
det, man har skrevet. Her
laver den bare rapporten og
sender den. Vi har nu lavet
et standardskema, som kun
vores afdeling bruger, så vi
får et godt billede af, hvordan
det ser ud.
Og det vigtigste er, at man
ikke kan gøre noget forkert,
når man bruger app’en. Den
er ligetil.