
Mere indflydelse –
mindre træthed
SIDE 7 Under Hjelmene nr. 2/2018
Tips til gode byggepladsveje
• Husk en stabil opbygning af færdselsvejene på byggepladsen fx ved brug af stabilgrus
eller knust beton
• Alle adgangsveje skal være velegnede til al form for byggepladstrafik: Fodgængere,
palleløftere, transportvogne, tunge lastvogne og entreprenørmaskiner
• Asfaltering er en stor fordel, da det letter vedligehold og snerydning samt minimerer
støv
• Dræning: Anlæg adgangsveje lidt højere end det omliggende terræn
• Afled vand til midlertidige grøfter, sumpe eller faskiner, og pump vandet væk herfra
• Sørg for fald på køreveje, så vandet løber af
• Undgå og afhjælp lunker og huller
• Gangbroer eller stier med skærver til fodgængere
• Placering skal være gennemtænkt – mennesker går altid den korteste vej Læs meget mere
Kan indflydelse påvirke oplevelsen af træthed?
Et netop afsluttet forsøg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og
Aalborg Universitet har undersøgt, om det er muligt at mindske de fysiske belast-
ninger i løbet af en arbejdsdag, når man inddrager de deltagende sjak i at finde idéer
og løsninger.
Tunge løft og højt tempo kombineret
med akavede arbejdsstillinger og vrid
i kroppen gør bygningsarbejde til et
fysisk krævende arbejde. Det er derfor
vigtigt både for den generelle sundhed
og det daglige fysiske overskud
at planlægge arbejdet, så man undgår
daglige situationer med unødigt tungt
og belastende arbejde.
Forsøgets opbygning
I forsøget målte man bygningsarbejdernes
belastning på musklerne og
graden af foroverbøjning eller sidebøjning
i ryggen. Et kamera monteret
på brystet optog de enkelte arbejdsopgaver,
så man kunne måle, hvilke
arbejdsopgaver der indebar en hård
fysisk belastning.
De deltagende sjak så først en række
videoklip med arbejdsopgaverne.
Herefter blev de sat til at finde på
løsninger, der kan mindske de tunge
belastninger i deres eget arbejde. Det
førte til mange gode forslag (se faktaboks).
Desværre viste de sig at være
svære at føre ud i livet på byggepladsen
på kort sigt, ofte fordi de var dyre
at implementere.
Mere indflydelse – mindre træthed
Måske var det netop på grund af omkostningerne
ved at gennemføre forandringerne,
at deltagerne ved projektets
afslutning ikke havde fået nedbragt
antallet af situationer med høj fysisk
belastning under en arbejdsdag. Undersøgelsen
viste dog, at deltagerne
oplevede at have fået mere indflydelse
på deres eget arbejde, og at de oplevede,
at de var mindre trætte i kroppen
efter en typisk arbejdsdag.
Forsøgsdeltager, der arbejder med måleudstyret
på
Forsøgsdeltager med muskelaktivitetsmålere
monteret på ryggen
Projektet blev udført i samarbejde
med Dansk Byggeri, 3F og Byggeriets
Arbejdsmiljøbus.
AF MIKKEL BRANDT, FORSKER, NFA OG
JEPPE AJSLEV, FORSKER, NFA
Eksempler på løsningsforslag fra deltagerne i projektet
Problem Løsningsforslag
Hård stenklipper Ny med bedre udveksling
Tung stenvogn Elektrisk stenvogn
Arbejde over skulderhøjde Ændring i stilladsopsætning
Tunge støbeforme Kan man bruge lettere forme i aluminium eller
plastik?
Samleplads med kran til forme
Tunge rørstøtter Udlægning med vogn og opsætning af to personer
Lettere rørstøtter
Udvikling af beslag til lift
Projektplanlægning Sjakbajs med i forberedelsen af projekt og byggeplads
Jernbinding med tang Forsøg at bruge clipsebinder
Fakta om projektet
• 80 murere og betonarbejdere fordelt på 15 sjak deltog i projektet
• 7 sjak deltog i workshopforløbet
• 8 sjak fungerede som kontrolgruppe og fortsatte deres normale arbejde
• Forsøget varede 6 måneder med måledage ved forsøgets start, efter 3 måneder
og efter 6 måneder
• På måledagene gik forsøgsdeltagerne med måleudstyret en hel arbejdsdag
• Det tekniske udstyr bestod af bevægelsessensorer, muskelaktivitetsmålere,
pulsmålere og kameraer
• Forsøgsdeltagerne udfyldte også spørgeskemaer om deres arbejdsmiljø
• Enkelte forsøgsdeltagere blev interviewet om, hvilke problemer og barrierer
de så omkring deres arbejdsmiljø
om adgangsveje
i temaet, som
du finder i midten
af avisen.
Kilde: Listen er sammensat af Under Hjelmenes redaktion